ForsideArdenFørste år med lokalkontor hos Ældre Sagen i Arden har været en...

Første år med lokalkontor hos Ældre Sagen i Arden har været en succes

- Annonce -

Første år med lokalkontor hos Ældre Sagen i Arden har været en succes

Det er nu et år siden, at Ældre Sagen i Arden fik sit eget lokalkontor. På første sal i Kulturhuset har frivillige hos Ældre Sagen hver torsdag formiddag bemandet kontoret, og det nye lokalkontor er ifølge den lokale formand for Ældre Sagen Arden, Per Kristensen, blevet en stor succes.

– Vi åbnede dørene første gang 3. november sidste år og har siden haft åbent hver torsdag formiddag mellem kl.10 og kl. 12. Lokalkontoret ligger på første sal i Kulturhuset på Blumensgade og har fine parkeringsforhold, elevator og altid kaffe på kanden, fortæller Per Kristensen og fortsætter:

– For Ældre Sagen i Arden er det vigtigt, at vi er synlige og tilgængelige for medlemmer og andre, der gerne vil tale med os og det er vi helt sikkert blevet med vores lokalkontor. Lokalkontoret bemandes af forskellige personer, men lige meget hvem, der er på vagt, vil borgeren blive budt velkommen og kan blive oplyst om Ældre Sagens mange tilbud, arrangementer, aktiviteter og kan naturligvis også købe billetter til de forskellige tilbud. Borgere kan også komme forbi til en snak om løst og fast, og der er altid kaffe eller te på kanden, slutter formanden og konstaterer, at det første år med lokalkontor i Arden har været en succes.  

Ældre Sagen Ardens lokalkontor på Kulturhuset på Blumensgade er åbent og bemandet hver torsdag mellem kl. 10.00 og kl. 12.00.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet