ForsideMariagerfjordFolketingsmedlem og Viceborgmester talte ved Nytårskur hos Socialdemokratiet i Mariagerfjord

Folketingsmedlem og Viceborgmester talte ved Nytårskur hos Socialdemokratiet i Mariagerfjord

- Annonce -

Folketingsmedlem og Viceborgmester talte ved Nytårskur hos Socialdemokratiet i Mariagerfjord.

Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune havde inviteret partimedlemmer og alle andre til Nytårskur. Den store sal på Hobro Medborgerhus var pyntet festligt op og talerne af Folketingsmedlem Per Husted og Viceborgmester i Mariagerfjord Kommune Leif Skaarup havde følgeskab af kransekage og bobler.

Regionsrådsmedlem Torben Ringe Christensen havde påtaget sig rollen som ordstyrer. Præsentationen af de 2 talere kom ordstyren forholdsvis nemt igennem, mens der efterfølgende var mere arbejde i at styre de mange deltagere, som ønskede at stille spørgsmål og deltage i debatten.

Leif Skaarup fortalte i sin tale om hans motivation for at være med i lokalpolitik og om forventningerne til det det kommende år. 

Per Husted
Folketingsmedlem Per Husted havde taget det store regeringsgrundlag med til årets Nytårskur hos Socialdemokratiet i Mariagerfjord. Debatlysten var stor blandt de mange som var mødt op i Medborgerhuset Hobro. Foto: Mariagerfjordposten.dk

Per Husted benyttede lejligheden til at sende en stor tak til alle, som havde hjulpet til under valgkampen og fortsatte i sin tale med at fortælle om de første måneder, som valgt folketingsmedlem og om livet på Christiansborg. 

Per fortalte også om de arbejdsområder, som han har “fået”. Han er kommet i ikke mindre end 7 udvalg, hvor han samtidig er næstformand i Udenrigsudvalget og har fået plads som suppleant til Nordisk råd. 

Herudover er der også faldet 2 gode ordførerskaber af til ham. Han er blevet Turismeordfører og Iværksætterordfører.

Debatten tog udgangspunkt i Regeringsgrundlaget, hvor især Bededag blev diskuteret.  

LÆS OGSÅ: Per Husted: Udvalg og ordførerskaber på plads

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler