Aktiv dødshjælp og jagten på værdighed – eksistensforedrag i Visborg Forsamlingshus
Hvordan ser en værdig død egentlig ud? Og hvad sker der med vores menneskesyn, hvis
vi vælger at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark?
Disse store og svære spørgsmål bliver sat under lup, når sognepræst Inge Marie
Kirketerp Hansen gæster Visborg Forsamlingshus tirsdag den 21. oktober kl. 19.00.
Foredraget har titlen “Aktiv dødshjælp og jagten på værdighed” og er en del af serien af
eksistensforedrag arrangeret af Visborg Menighedsråd.
I foredraget tager Inge Marie Kirketerp Hansen fat på nogle af de grundlæggende
dilemmaer bag debatten om aktiv dødshjælp. En stor del af den danske befolkning går
ind for en lovændring – ofte med ønsket om at sikre en værdig død og retten til
selvbestemmelse. Men er spørgsmålet så enkelt, som det umiddelbart lyder?
”Når vi vil fjerne lidelsen ved at fjerne den lidende, lægger vi som samfund en bombe
under vores menneskesyn,” siger Inge Marie Kirketerp Hansen og spørger: ”Er vi parate
til at betale prisen?”
Aftenen byder både på oplæg, refleksion og åben debat, hvor der bliver rig mulighed for
at stille spørgsmål og dele tanker om et emne, der berører os alle.
Inge Marie Kirketerp Hansen er cand.theol. og har siden 2012 været sognepræst i
Gjellerup og er desuden fast skribent hos Kristeligt Dagblad.
Arrangementet er gratis, og alle er hjerteligt velkomne.
I pausen vil der være mulighed for en kop kaffe og lidt forfriskninger.
Tid og sted:
Tirsdag den 21. oktober kl. 19.00
Visborg Forsamlingshus, Gl. Visborgvej 135A, Visborg
Aktiv dødshjælp og jagten på værdighed – eksistensforedrag i Visborg Forsamlingshus
- Annonce -
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER





