En sanselig rejse ind i sensitivitet og visdom fra Peru
Onsdag den 2. oktober 2025 inviterer Klub Lys Buen til en helt særlig aften i Hobro, hvor psykosomatisk traumeterapeut og lysarbejder Jette Kjærgaard Mortensen deler sin spirituelle rejse til Peru. Foredraget finder sted kl. 19.00-21.30 i lokalerne på Adelgade 40 B.
Aftenen byder på en kombination af foredrag, billeder, trommerejse og refleksion. Deltagerne får mulighed for at følge Jettes personlige fortælling om, hvordan en indre kaldelse førte hende til Andesbjergene – en rejse, som blev vist for hende allerede i 1998, men først realiseret i år efter flere udsættelser.
Med levende billeder og historier åbner Jette døren til inkaernes gamle visdom og de værdier, der stadig præger deres efterkommere i Peru. Gennem en guidet trommerejse inviteres deltagerne til selv at mærke den indre ro og styrke, som kan findes i stilheden, når verden omkring larmer.
– ”Hvordan skaber vi et liv i balance, når vi mærker alting så dybt? Det er noget af det, jeg ønsker at inspirere til denne aften – at vi kan stå stærkt i vores sensitivitet og finde styrken i vores sårbarhed,” fortæller Jette Kjærgaard Mortensen.
En aften for det åbne sind
Arrangementet henvender sig til alle, der søger indre balance og dybere mening – især dem, der føler sig særligt sensitive i en travl verden. Ifølge Jette handler det om at lytte til sin indre stemme og turde skabe et liv i overensstemmelse med sine værdier og sin sjæl.
Praktiske oplysninger
- Tid og sted: Onsdag den 2. oktober 2025 kl. 19.00-21.30, Klub Lys Buen, Adelgade 40 B, Hobro
- Pris: 200 kr. / 125 kr. (ved indkomst under 8.000 kr.)
- Tilmelding: Senest dagen før på mail: jkm@tanke-feltet.dk eller tlf. 6178 5744
Mere information om Klub Lys Buen og fællesskabet kan findes på tanke-feltet.dk.
Om Jette K. Mortensen
Jette er psykosomatisk traumeterapeut, mindfulness- og yoga-instruktør med over 20 års erfaring. Hun arbejder med særligt fokus på det sensitive menneske og tror på, at vi gennem vores sårbarhed finder styrken til at leve et sundt, meningsfuldt og balanceret liv.

Farverige, hårdføre, indfødte amerikanere i Andesbjergene falbyder deres varer. Foto: Privat




