Fyraftensmøde i Skelund: To erfarne politikere fortæller om Region Nordjyllands arbejde
Onsdag den 12. november kan borgere i Skelund møde to erfarne politikere fra Region Nordjylland til et fyraftensmøde i Skelund Midtpunkt fra kl. 16.30 til 18.
Lis Mancini fra Socialdemokratiet og Jess V. Laursen fra Venstre har begge 16 års erfaring i regionsrådet og vil gerne dele ud af deres erfaringer og fortælle om arbejdet i deres udvalg.
“Når der er valg, falder snakken ofte på kommunalpolitik, men vi har et stort udvalg af opgaver på ‘hylderne’, især inden for sundhed,” fortæller de. Det gælder blandt andet de lokale tilbud som regionsklinikken i Skelund.
Sundhedsopgaverne stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og nye diagnoser dukker op. Politikkerne vil derfor gerne sætte fokus på, hvordan regionen håndterer de udfordringer – og samtidig høre borgernes spørgsmål og kommentarer.
Fyraftensmødet er en god mulighed for at få indsigt i regionens arbejde og samtidig nå hjem til aftensmaden.
Mødet er åbent for alle, og Lis Mancini og Jess V. Laursen ser frem til en god dialog i Skelund.


Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland





