Påsken på Fyrkat: Bageovn af hestemøg, vikingesæbe og daglige rundvisninger
En lang og snefyldt vinter er endelig ved at slutte, og foruden det faktum, at vintergækker og påskeliljer nu titter frem, så er vikingerne ved Fyrkat også ved at vågne efter den lange vinterperiode.
For vikingerne betyder det blandt andet, at vinterens skader skal udbedres. Spåntaget er utæt, køkkenhaven hænger med hovedet og er plukket næsten i bund, møbler, dyner og tøj trænger til en ordentlig forårsrengøring. Derfor skyder man foråret i gang med en masse forårsaktiviteter på Vikingegården påskedagene.
Vikingesæbe og bageovn af hestemøg
Vikingerne laver blandt andet sæbe helt fra bunden, og publikum derfor kan opleve, hvordan aske fra bålet sammen med fedtet fra vinterens slagtedyr bliver til sæbe.
Et andet projekt, som publikum kan følge på tæt hold, er når der bygges en ny bageovn – af hestemøg. Vikingerne spiste ikke trist uhævet fladbrød, men store saftige rugbrød med surdej. Derfor er der brug for en god ovn, og ovnen fra en gård ved Tæbing på Mors er inspirationskilde til den, som nu skal bygges på Vikingegården.
Endelig er der også fokus på køkkenhaven. Føler man sig lidt sulten på vårens første grøntsager og trænger til vitaminer, så kan man derfor smage vikingernes bud på ”7-kål”, hvor de første spæde vilde planter sætter smag på den overvintrede grønkål. Den overvintrede kål friskes blandt andet op med nælder, røllike, vårsalat og andre vilde planter.
Vikingerne kaster sig også over en ægte forårsdelikatesse: Humleskuds byg-otto. I Venedig spiste romerne risotto con i bruscandoli, hvor de tidlige humleskud blev brugt som små asparges. Her i Norden gror humlen også langs storbondes langhus på Vikingegården, og i påsken hiver vikingerne gryderne frem og laver en nordisk version af denne delikatesse.
Rundvisninger to gang om dagen
Foruden levendegørelsen af vikingelivet på Vikingegården, så udbyder museet også – som noget helt nyt fra denne sæson – to daglige rundvisninger på selve borgområdet, hvor Fyrkat ligger. Det er ca. en kilometer fra Vikingegården.
I tæt ved hundrede år har arkæologerne kendt til ringborgenes eksistens, man har prøvet at forstå dem, deres funktion, deres bygherre og de mennesker, som har levet der. Men forskerne er stadig langt fra enige, og nye fund bringer hele tiden oplysninger.
Det, man kan fastslå med sikkerhed, er, at Fyrkat sammen med de andre kendte danske ringborge – Aggersborg, Nonnebakken, Borgring og Trelleborg – tilsammen repræsenterer en unik periode i verdenshistorien, hvor Skandinavien gik fra at være hedensk til at være en integreret del af Europas kristne kultur.
Alle fem borge blev opført i perioden 970-980 e.Kr. i Kong Harald Blåtands regeringstid. Harald Blåtand samlede riget og gjorde danerne kristne, men ikke uden sværdslag. Ringborgene er den fysiske manifestation af periodens turbulens og er storslåede bygningsværker, der markerer Danmark som et nyt samlet kongedømme.
Det er i den kontekst, at Fyrkat og de andre ringborge skal ses, og det er også baggrunden for, at ringborgene sidste år blev anerkendt som UNESCO Verdensarv. Har du billet til Vikingemuseet Fyrkat, kan du hver dag kl. 11 og 14 komme med på en guidet rundvisning, hvor historien om Fyrkat fortælles. Børn under 18 har gratis adgang.
