Ændrede åbningstider for genbrugspladserne i Mariagerfjord
Skal du gå amok i haven i weekenden og gøre haven forårsklar? – Tirsdag d. 1. april går genbrugspladserne i Mariagerfjord Kommune på sommertid, så hvis traileren er fuld af haveaffald er der lidt flere åbne timer til at tømme den på genbrugspladsen.
Mariagerfjord Kommune har 5 genbrugspladser fordelt ved Als, Arden, Hadsund, Hobro og Mariager. Når du kører dit affald på genbrugspladsen skal du huske at sortere det i klare sække.

Her er åbningstiderne for genbrugspladserne i din kommune:
| Alle genbrugspladser | Hverdage | Weekend og helligdage |
| Sommer – 1/4 til 30/9 | Kl. 11.00 – 18.00 | Kl. 10.00 – 18.00 |
Bemærk at Hobro Genbrugsplads for erhverv har andre åbningstider.
OBS!: Der er kommet nye regler for aflevering af asbest og asbestholdigt affald, det kan du læse mere om herunder.
Læs mere om den nye henteordning for asbestholdigt affald.






