ForsideØstkystenGraver Torben Overgaard og gravermedhjælper Christel Overgaard fratræder deres stillinger ved Ø....

Graver Torben Overgaard og gravermedhjælper Christel Overgaard fratræder deres stillinger ved Ø. Hurup Kirke

- Annonce -

Graver Torben Overgaard og gravermedhjælper Christel Overgaard fratræder deres stillinger ved Ø. Hurup Kirke den 30. november 2023.

Inge Østergård fra menighedsrådet fortæller: Det er med stor beklagelse, at menighedsrådet modtog Torben og Christels opsigelser og menighedsrådet skylder parret stor tak for den arbejdsindsats de begge har ydet. En arbejdsindsats, der har været præget af flid, pligtopfyldenhed og loyalitet.

Alle årene har været præget af godt samarbejde med menighedsråd og kollegaer
23 års ansættelse er det blevet til for Torbens vedkommende og hans svendestykke må siges at være Ø. Hurup Kirkegård, som den fremstår i dag, som en oase. Rododendron, frugttræer og vilde blomster i skøn forening, er blot nogle af de ting, der falder i øjnene, når man træder ind på den smukke, grønne kirkegård.

Med fokus på natur og biodiversitet er hele kirkegården over en periode på 20 år blevet omlagt. Alle tomme gravsteder lagt ud i græs og smukke, blomstrende bede, og alt dette er Torbens fortjeneste.

Udover at kirkegården fremstår som en smuk park, er den også handicapvenlig, i det det er nemt at komme rundt både med rollator og kørestol.

Når man kommer på kirkegården, er der altid tid til en snak og den specielle finfølelse, det kræver at stå med en sørgende pårørende, besidder Torben. Ligesom han altid er god for en kvik bemærkning.

Otiet skal Torben, nyde på Lystruplund og mon ikke han finder opgaver der, som kan udfylde hans tid, ikke mindst i samvær med børn og børnebørn.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler