ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Elever – Pædagogisk assistent

Mariagerfjord Kommune søger: Elever – Pædagogisk assistent

- Annonce -

JOBANNONCE: Elever – Pædagogisk assistent

Mariagerfjord kommune søger elever til den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU) med uddannelsesstart på grundforløb 2, med opstart 19. januar 2024.

Som pædagogisk assistentelev i Mariagerfjord Kommune, bliver du uddannet inden for det pædagogiske faglige område, hvor leg og ansvar går hånd i hånd.

Du får kompetencerne til at planlægge og gennemføre meningsfulde og udviklende aktiviteter for de mennesker, du arbejder med. Det kan både være børn, unge eller voksne med særlige behov. Du bliver klædt på både teoretisk og praktisk til at gøre en stor forskel i borgernes hverdag. 
 
Vi tilbyder:  

  • Et spændende og varieret uddannelsesforløb med forskellige praktikperioder i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner, SFO’er/skoler samt specialinstitutioner inden for både børne-, unge- og voksenområdet.
  • Personlig og faglig udvikling, udfordringer og gensidigt ansvar i samarbejde med praktikvejledere, uddannelseskonsulenter og undervisere på SOSU Nord.
  • Tæt samspil med kolleger, børn, unge og forældre.
  • Elevløn allerede fra grundforløb 2

Som pædagogisk assistent vil du efter endt uddannelse kunne arbejde i dag- og døgninstitutioner, dagpleje, SFO og andre pædagogiske tilbud for børn såvel som for handicappede. Du kan også vælge at læse videre til fx pædagog.

Vi søger elever, som:

  • Er interesserede i at arbejde med mennesker
  • Er motiverede for at udvikle sig personligt og fagligt
  • Er gode til at lytte og samarbejde
  • Udviser initiativ og kan tage ansvar for deres uddannelsesforløb
  • Er mødestabile og overholder aftaler

Uddannelsen
Ud over grundforløb 2, varer uddannelsen 2 år og 1,5 måned og består af skole- og praktikforløb. Skoleperioderne forgår på SOSU Nord, På Sporet 8 i Aalborg. Praktikperioderne foregår i Mariagerfjord kommunes daginstitutioner, SFO´er/skoler, specialinstitutioner inden for både børne- og ungeområdet. Indenfor voksenområdet foregår praktikken på et af kommunens bo- eller aktivitetstilbud for borgere med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser.  

For mere information om Pædagogisk Assistent Uddannelsen, se www.sosunord.dk.

Optag og ansættelse
Uddannelsen til Pædagogisk Assistent består af flere dele, Grundforløb 1, Grundforløb 2 og Hovedforløb. For at kunne blive ansat som PAU-elev, og dermed blive optaget på Grundforløb 2, skal du have bestået dansk og matematik i 9./10. klasse. Herudover vægter vi ansøgere, der er i gang med eller har gennemført grundforløb 1, samt ansøgere med erhvervserfaring.  

Mariagerfjord kommune ansætter elever en gang årligt til Pædagogisk Assistent Uddannelsen. Vi søger seks elever til optag på grundforløb 2 i januar 2024.

Du skal i din ansøgning vedlægge relevant dokumentation for skolegang/uddannelse og erhvervserfaring, samt evt. frivilligt arbejde. Hvis du har gennemført eller er i gang med at gennemføre grundforløb 1 på ansøgningstidspunktet ser vi gerne, at du vedhæfter dokumentation herfor. Vedlæg også meget gerne udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver, praktiksted eller lignende, hvis du har dette.

Efter ansøgningsfristens udløb, vil der blive udvalgt ansøgere og disse vil blive indkaldt til ansættelsessamtale. Samtaler afholdes tirsdag den 19. december 2023.

Udover de faglige kompetencer, vil der blive spurgt ind til dine personlige kompetencer.  

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden for pædagogisk assistent elever er 37 timer ugentlig. Der udbetales elevløn under uddannelsen.  
Ved ansættelse som PAU elev ved Mariagerfjord kommune får du elevløn jf. gældende overenskomst for pædagogisk assistent elever.
Er du over 25 år, når du ansættes, har du mulighed for at søge voksenelevløn under uddannelsen, såfremt at du opfylder kriterierne herfor.

Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige på området
Stinna Stella Larsen, Konsulent, 2164 7974 eller stlar@mariagerfjord.dk  

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Søg via Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk.

LÆS OGSÅ: Denne dato sættes billetter til Musik i Østerskoven til salg

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet