ForsideHobroGruppeleder til sorggruppe for pårørende i alderen 15 – 25 år

Gruppeleder til sorggruppe for pårørende i alderen 15 – 25 år

- Annonce -

JOBANNONCE: Gruppeleder til sorggruppe for pårørende i alderen 15 – 25 år.

Er du omsorgsfuld, tålmodig og en god lytter, der tør spørge ind til det svære? Og ønsker du at støtte mennesker i sorg? Så er du måske vores nye frivillige gruppeleder!

Hos Frivilligcenter Mariagerfjord søger vi lige nu en frivillig gruppeleder til sorggrupper for pårørende til personer med kronisk eller livstruende fysisk sygdom. Sorggrupperne er målrettet personer fra 15 til 25 år, som er ramt af ventesorg, hvilket vil sige den sorg der kan ramme i tiden op til et dødsfald.

Det frivillige virke

Som gruppeleder vil du sammen med en anden frivillig skabe rammerne for vores nye sorggruppe. Du bliver tilknyttet en sorggruppe på 4-6 personer. Forløbet strækker sig over 10 mødegange, hvor gruppen mødes én gang om ugen i 2 timer og taler om udvalgte emner, der er skabt på baggrund af viden fra Det Nationale Sorgcenter.

Beskrivelse af opgaven

Formålet med sorggruppen er at mødes med andre, som er pårørende til nærtstående med en livstruende sygdom. Her kan deles svære tanker, følelser og oplevelser med personer, som er lignende situationer. Der er ikke tale om terapi eller behandling, og som gruppeleder er forventningen at du agerer medmenneske og ikke ekspert.  

Som gruppeleder skal du give deltagerne rum til selv at reflektere og erfaringsudveksle. Du vil fungere som ordstyrer, der skal sikre, at alle får taletid. Derudover skal du være klar på at tale om tabubelagte emner og kunne håndtere svære spørgsmål og situationer. Det er vigtigt du ikke kommer med gode råd, fordi ventesorg kan opleves forskellig. I stedet for handler det om at være til stede og lytte til deltagernes livshistorier.

Tilbud til dig

  • Mulighed for at støtte og gøre en forskel for unge mennesker i Mariagerfjord Kommune, der er pårørende til nærtstående med en livstruende sygdom
  • Opstarts kursus om gruppelederfunktionen og opkvalificerende viden som klæder dig på til at varetage en sorggruppe.
  • Kursus i sorg gennemført af Det Nationale Sorgcenter
  • Faglig sparring, support og kontakt til Frivilligcenterets sorggruppeansvarlige.

Placering af det frivillige virke

Grupperne startes op i Hobro  

Frivilligcenter Mariagerfjord

Vi arbejder for et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og hente hjælp og støtte. Du kan læse mere på:

www.fcmf.dk – https://www.instagram.com/fcmf.dk/ – www.facebook.com/frivilligcentermariagerfjord 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler