Ufatteligt små mængder af pesticidrester i vand
Mængden af spor af sprøjtemidler, du risikerer at få med dansk drikkevand, svarer til få hiv eller sug på en cigaret….. en gang i livet
Af agronom Gunner Buck Elmevej 1, 9560 Hadsund
– Jeg synes stadig dit lobbyarbejde for landbruget er misinformation og hvidvask af landbrugets enorme negative aftryk på dansk natur og rent drikkevand for de kommende generationer.
Det skriver Thorkild Løkke, Hadsund, i en kommentar til min artikel: Debat om iltsvind i Mariagerfjordposten den 8. december
Når aviser skriver om sprøjtemidler eller ”sprøjtegifte” i grundvand og drikkevand, så bliver det stort set aldrig fortalt, hvor ufatteligt små mængder, der er tale om.
Og Thorkild Løkke og mange andre tror nærmest, at dansk grundvand og drikkevand er ”fyldt med sprøjtegift”. Det søger Danmarks Naturfredningsforening at belære os om flere gange om året.
Sandheden er
Grænseværdien / kravværdien for rester af pesticider i grundvand er 0,1 mikrogram = en tiendedel af en milliontedel gram – pr. liter vand.
Det betyder, at vi danskere gennem hele livet ikke kan få en mængde pesticidrester i vores drikkevand, der svarer til indholdet af gift i en halv cigaret.
Regnestykket ser sådan ud:
Hvis du drikker to liter vand om dagen i 80 år, så får du i alt næsten 60.000 liter vand.
Hvis der i hver eneste liter er rester af sprøjtemidler helt op til grænseværdien, så får du 6 milligram = tusinddele gram – ….. på de 80 år.
I en cigaret er der 12 milligram af mange forskellige giftige / kræftfremkaldende tjærestoffer og nikotin.
I virkeligheden er det mulige indtag af rester af sprøjtemidler langt, langt mindre, fordi man ingen steder i Danmark får rester over grænseværdien i ret lang tid, før det bliver skredet ind.
Derfor svarer mængden af de rester af sprøjtemidler, du risikerer at få ind med dansk drikkevand nok nærmere til få hiv eller sug på en cigaret… en gang i livet.
Ingen er døde af pesticidrester i dansk drikkevand. Men over 13.000 danskere dør årligt, fordi de har røget cigaretter.
Brugte ukrudtsmidler på vandværkers grunde
Danske myndigheders krav til godkendelse af sprøjtemidler er skærpet væsentligt de seneste årtier, og i Danmark har vi nogle af de skrappeste krav til brug af pesticider. Et hovedkrav er, at et middel ikke må kunne sive ned i grundvandet.
Pesticider og medicin er vel de midler, der bliver mest omhyggeligt kontrolleret og reguleret blandt flere end 100.000 forskellige kemikalier, der er udviklet af mennesker.
Næsten alle vandværksboringer, der de seneste mange år er sløjfede p.g.a. pesticidrester, er lukket helt ned på grund af indhold af BAM, der er restprodukt fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casaron, der blev forbudt i 1990erne. De to midler blev drysset ud på ukrudt i haver, parker, kirkegårde, gårdspladser og i indkørsler samt på vandværksgrunde. Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at BAM findes i nogle vandboringer.
I 2017 blev en boring ud af 133 sløjfet – det vil sige lukket endeligt – på grund af indhold af pesticider. Den blev fundet i en villahave. De 132 øvrige blev sløjfede af en række andre årsager.
Mange fund af pesticider i vandboringer skyldes ikke sprøjtemidler, der bruges i landbruget, men biocider – tilsvarende stoffer brugt i træbeskyttelse og maling.
Den ret så ensidige jagt på pesticider brugt i landbruget medfører også, at der bliver langt mindre fokus på andre kemikalier og på naturens giftstoffer, som myndighederne ikke forsøger at efterspore i dansk grundvand og drikkevand.
Det er faktisk derfor, at man først ”opdager” de langt farligere PFAS-midler i disse år, fordi man ensidigt har søgt efter pesticiderne.
LÆS OGSÅ: Vind dagens præmie i Mariagerfjordpostens adventskalender
