HB Petanque på sejrsskamlen i Limfjordsturneringen
Søndag den 31. august blev der afholdt finalestævne i Limfjordsturneringen under DGI Nordjylland. Stævnet fandt sted på petanquebanerne ved Aalborg Væddeløbsbane, hvor hele 119 spillere var samlet til en dag i sportens og fællesskabets tegn. Deltagerne var fordelt på tre rækker: A-, B- og E-rækken.
HB Petanque stillede i år op med hele fem hold, der alle igennem sommerens turnering havde spillet sig til en plads i finalestævnet.
I E-rækken blev det til flotte resultater: HB Petanque 4 sikrede sig en førsteplads, mens HB Petanque 5 tog andenpladsen.
“Det er rigtig stærkt gået af vores spillere, og vi er stolte af at kunne markere os så flot i turneringen,” fortæller Iwan Nørholm fra HB Petanque.






