Klumme af Lars Justesen Sportschef Hobro IK
Slagene om Nordjylland – Del to
Vi er nu nået til femte spillerunde af dette års Betinia Liga og vi må sige, at vi har fået en godkendt start på sæsonen. Efter fire runder er vi nu placeret som nummer tre i tabellen med ni point. Dagens modstander fra Aab indtager pt. rækkens sjetteplads. Men som vi ved og har erfaret op til flere gange har kampene mod AaB sit helt eget liv, hvor det for alvor er dagsformen, der bliver afgørende. Vi kommer dog med rigtig stor selvtillid frem mod dagens Nordjyske opgør, hvor vi efter sejren over Vendsyssel FF i runde 2 har håneretten i Nordjylland. Denne håber vi selvfølgelig fortsat at have efter dagens kamp, som er del to i Slagene om Nordjyllad.
De første fire kampe i ligaen har vi overordnet set været tilfredse med. Naturligvis ikke med nederlaget til Aarhus Fremad i første runde, men når vi analyserer en sådan kamp, er der mange gode ting vi kunne tage med videre og som vi også har overført til sejre i de efterfølgende tre kampe. I den seneste kamp på udebane mod Esbjerg fB var så den kamp, hvor vi var procenter fra at have leveret en 100% helstøbt præstation. En kamp, hvor vi gennem hele kampen gjorde det svært for Esbjerg. Stor ros til vores trænerteam for at have læst modstanderne til punkt og prikke og for at have lagt en gameplan, der igen igen gav tre point.
Især standardsituationer har vist sig effektivt for os, hvor der i den seneste sæson var mange gode situationer, men som vi ikke fik slået kapital af. Det må til gengæld siges at være omvendt i denne sæson, hvor 4 ud af fem mål er scoret efter enten et indkast, frispark eller hjørnespark. Et til tider undervurderet håndværk, men som ikke desto mindre er et enormt vigtigt og effektivt offensivt våben i dagens fodbold.
På skadesfronten begynder det også at lysne, hvor senest Runar Hauge var tilbage i truppen efter at have været skadet siden sidste kamp i sæsonen 25/26. Lukas Falk er også tilbage i træning efter at have været ude i længere tid. Sidst, men ikke mindst, har vi fået arbejdstilladelsen i hus på sommerens nyindkøb Onyebuchi Obasi, der dermed er spilleberettiget.
Vi får brug for alle mand, hvilket også har vist sig gældende i de foregående kampe, hvor Oscar Meedom senest kom ind fra bænken og afgjorde kampe til vores fordel. Vi får også brug for opbakningen fra lægterne, hvor I altid støtter og bakker os op. Og så håber jeg, at vi sammen i aften kan fejre endnu en sejr på DS Arena.
Rigtig god kamp.






