ForsideHobroHobro har intet at tabe, men alt og vinde

Hobro har intet at tabe, men alt og vinde

- Annonce -

Hobro har intet at tabe, men alt og vinde

Hobro IK spillede lørdag d. 25. oktober mod Hillerød Fodbold i Betinia Ligaen. Her tabte holdet snævert med cifrene 1-2 i en kamp, hvor man sagtens kunne forstå spillernes og trænerstabens frustrationer efter kampen. De spillede til mere, men forsvarsspillet var ikke på plads. Du kan se eller gense 3. halvleg fra kampen mod Hillerød Fodbold, og høre assistenttræner Emil Antonsen og kampens spiller Søren Andreasen sætte ord på nederlaget.

De manglende resultater i ligaen har gjort, at man på nuværende tidspunkt befinder sig under nedrykningsstregen i Betinia Ligaen. Derfor kan Hobros næste kamp ses som et pusterum og en mulighed for at opnå noget, de færreste danske klubber kan præstere. På onsdag d. 29. oktober møder Hobro IK de forsvarende Oddset Pokal- og danske mestre fra seneste sæson, FC København, i den fjerde runde af dette års Oddset Pokalen.

Hobro har tidligere været forbi Nordjyske Skovsgaard, der spiller i Jyllandsserie 2, i runde 1, hvor det blev til en 2-4-sejr. Derefter skulle de en tur til Fyn og møde B1909, der spiller i Fynsserien, hvor det blev til en 0-3-sejr. Og slutteligt var de en tur i Aarhus, hvor der var ligaopgør på menuen. Her besejrede de Aarhus Fremad med 1-2. Nu får Hobro Superliga-modstand på hjemmebane.

FC København kommer på besøg i Hobro, og det er første gang i lang tid, at duften af Superliga for alvor er tilbage på DS Arena. Så skynd jer at købe jeres billetter til kampen — I kan købe dem på shop.hikfodbold.dk

Det bliver en kamp, hvor Hobro intet at tabe har, men derimod alt at vinde. Kom og giv drengene din støtte – det betyder mere, end man skulle tro.

Der er kampstart onsdag den 29. oktober kl. 17.45.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler