ForsideHadsundRågeindsatsen i Hadsund får hjælp af Flemming og høgene

Rågeindsatsen i Hadsund får hjælp af Flemming og høgene

- Annonce -

Rågeindsatsen i Hadsund får hjælp af Flemming og høgene

Råger har gennem flere år været en tilbagevendende udfordring flere steder i Mariagerfjord Kommune og har skabt debat blandt både borgere, politikere, naturinteresserede og andre. Særligt i og omkring Hadsund har de støjende fugle og store kolonier været til debat og gene for mange.

Nu får den kommunale rågeindsats ekstra hjælp fra luften. Falkoner Flemming og hans Harris-høge er i disse dage i gang omkring Hadsund Rådhus for at skræmme rågerne væk og forhindre redebygning. Det oplyser Mariagerfjord Kommune på deres Facebook-side.

Høgeflyvningen supplerer den løbende rågeregulering, som allerede har haft en vis effekt. Kommunen håber, at en kombination af flere tiltag kan være med til at mindske generne og begrænse etableringen af nye kolonier.

Brugen af rovfugle er en metode, der i stigende grad anvendes i byområder, hvor man ønsker at skræmme – snarere end at udrydde – fuglene. Ved at udnytte rågernes naturlige frygt for rovfugle forsøger man at få dem til at søge andre ynglesteder.

Indsatsen er en del af en bredere rågestrategi i Mariagerfjord Kommune, hvor der løbende arbejdes med både regulering og forebyggelse. Kommunen vil nu følge udviklingen for at vurdere, om høgeindsatsen giver den ønskede effekt.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler