ForsideHobroDet Konservative Folkeparti i Mariagerfjord: Vi skal have en hundeskov i Hobro

Det Konservative Folkeparti i Mariagerfjord: Vi skal have en hundeskov i Hobro

- Annonce -

Af Laura Holm, Simon Linde, David Holmberg og Jesper Helbo Vinther, alle byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti i Mariagerfjord

Hundeskov i Hobro

I forbindelse med valgkampen til Mariagerfjord Byråd oplevede det konservative kandidathold adskillige borgere, der ytrede ønske om en hundeskov i Hobro. Der har tidligere været flere forgæves forsøg på at få etableret en hundeskov.

Derfor har Det Konservative Folkeparti i Mariagerfjord indstillet til byrådet, at nu skal det være: Vi skal have en hundeskov i Hobro. På byrådets næste møde 30. april har det Konservative Folkeparti derfor fremsat et forslag om en hundeskov – et forslag, som for øvrigt er blevet til i samarbejde med hundeglade borgere.

I punktform er formålet med en hundeskov i Hobro følgende:

  • at skabe bedre rekreative muligheder for hundeejere og deres hunde
  • at understøtte friluftsliv, bevægelse og naturoplevelser i Hobro by
  • at etablere et afgrænset område, hvor hunde kan færdes uden snor under sikre rammer
  • at en hundeskov samtidig fungerer som et socialt mødested for borgere
  • at en hundeskov vil være med til at markedsføre Hobro som et attraktivt sted at bosætte sig.
  • at medvirke til at tiltrække turister

Eksperter anbefaler i dag hundeskove, der er baseret på et bookingsystem med tidsbestilling, da det giver bedre og mere sikre rammer for både hunde og deres ejere. Åbne hundeskove kan nemlig medføre risiko for smitte og hundebid, i og med at hundene ofte udviser tegn på stress og ubehag, som let bliver overset og misforstås som leg eller begejstring.

Konservative Mariagerfjord har bedt forvaltningen om at arbejde videre med fire konkrete steder i Hobro, som alle ligger inden for bygrænsen:

  • Området mellem Blåkildevej og Skovvej, der begge ejes af Mariagerfjord Kommune. Der er mulighed for at etablere adgangen til hundeskoven flere steder. Udfordringen er, at området for nuværende bruges til græsning af køer, og at der er tegnet en lejekontrakt, der først udløber ved årsskiftet 2028-29.
  • Området ved tidligere Nordre Skole, Solvej 10, der ejes af Mariagerfjord Kommune. 
  • Området nær AMBU-pladsens legeplads, Vester Allé og Korsgade, der begge ejes af Mariagerfjord Kommune. 
  • Et kommunalt ejet område i Østerskoven.

Nu håber vi, at et flertal i byrådet vil bakke op, så Hobro endelig kan få den hundeskov, som mange har efterspurgt. Vi konservative i Mariagerfjord glæder os i hvert fald til en god drøftelse om det på byrådets møde 30. april.

- Annonce -

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler