ForsideHadsundFlere hjem i Hadsund gennemrodet – smykker og penge forsvundet

Flere hjem i Hadsund gennemrodet – smykker og penge forsvundet

- Annonce -

Flere hjem i Hadsund gennemrodet – smykker og penge forsvundet

Hadsund har i weekenden været ramt af en række indbrud i private hjem. Ifølge efterforsker Lene Laustsen fra Himmerlands Politi er der registreret tre indbrud i området, hvor der blandt andet er stjålet smykker og kontanter.

To af indbruddene er sket på Højbakken i Hadsund. Det første fandt sted den 7. marts omkring klokken 16. Her er en nøgleboks blevet brudt op, hvorefter gerningspersonen eller gerningspersonerne har skaffet sig adgang til boligen ved hjælp af den rigtige nøgle. Fra hjemmet er der blevet stjålet tre guldringe, otte sølvringe samt et mindre kontantbeløb.

Det andet indbrud på Højbakken er sket i tidsrummet den 6. marts omkring midnat frem til den 9. marts klokken 11.30. Her har gerningspersoner skaffet sig adgang gennem et stuevindue, som formentlig er blevet brudt op med noget, der minder om et koben. Fra boligen er der stjålet flere smykker, herunder en vielsesring, en sølvhalskæde og sølvørestikker samt cirka 1.700 kroner i kontanter.

Det tredje indbrud er sket på Nyvangsvej. Her oplyser politiet, at indbruddet er sket i tidsrummet fra den 6. marts klokken 16 til den 7. marts klokken 21. Gerningspersonerne er kommet ind via et stuevindue, der også her er blevet brudt op – formentlig med et koben. Fra adressen er der stjålet flere smykker, blandt andet et Pandora-armbånd med vedhæng.

Har man set eller hørt noget mistænkeligt på Højbakken eller Nyvangsvej i de nævnte tidsrum, vil politiet meget gerne høre fra en.

Henvendelse kan ske til politiet på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler