Jan Andersen er nyvalgt bestyrelsesmedlem i Destination Himmerland
Jan Andersen blev på byrådsmødet torsdag aften valgt, som Mariagerfjords østlige repræsentant, til bestyrelsen for Destination Himmerland.
Mariagerfjordposten.dk har spurgt det nye bestyrelsesmedlem, hvad han glæder sig mest til ved sit nye hverv i bestyrelsen, der skal udvikle og synliggøre turisme i vores område.
-Først og fremmest tak for valget og tilliden til mine kollegaer i byrådet og dem der har peget på mig i Det Gode Liv i Øster Hurup for valget som repræsentant til bestyrelsen i Destination Himmerland.
LÆS OGSÅ: Jan Andersen indstillet til bestyrelsespost i Destination Himmerland
-Turisme er vigtigt for erhverv, det enkelte individ og for udviklingen i hele Mariagerfjord Kommune og ikke kun i Vesthimmerland Kommune – derfor er det meget vigtigt, at vi kan arbejde sammen og det vil jeg rigtig gerne bidrage med i bestyrelsen – mere samarbejde og mere at arbejde på tværs i kommunerne.
-Jeg glæder mig også til når vi engang skal til at kigge ind i en ny strategi for Destination Himmerland. Den nuværende strategi kører til og med 2024 og jeg tror, at hvis vi kan se med lidt andre øjne ind i en strategi, så kan vi udvikle turismen i området til gavn for erhverv og alle dem som er aktive i Turismen – så endnu engang tak for tilliden.
LÆS OGSÅ: Dør sparket ind til lejlighed i Adelgade