ForsideMariagerKendte navne på scenen når Det Europæiske Folkemøde vender tilbage til Mariager

Kendte navne på scenen når Det Europæiske Folkemøde vender tilbage til Mariager

- Annonce -

Kendte navne på scenen når Det Europæiske Folkemøde vender tilbage til Mariager

Når Det Europæiske Folkemøde løber af stablen i Mariager den 21. og 22. august 2026, bliver det med et program, der kombinerer aktuelle debatter med store musikoplevelser. Under temaet “Europa i forandring?” inviteres borgere fra nær og fjern til to dage med politik, kultur og fællesskab i den historiske købstad ved Mariager Fjord.

Folkemødet afholdes for fjerde år i træk, og arrangørerne har sammensat det hidtil stærkeste musikprogram. Publikum kan blandt andet opleve den internationalt anerkendte rockduo The Courettes, som har base i Mariager, men turnerer verden rundt. Derudover byder programmet på Chief 1, Julie Berthelsen, Mek Pek, Prinsens Musikkorps med Amalie Dollerup, One Love Marley Band samt Gert Vorre.

Musikken bliver en vigtig del af folkemødet og skal være med til at skabe liv og fællesskab omkring de mange debatter og aktiviteter.

“Et folkemøde skal være til for så mange som overhovedet muligt, så vi er vildt glade for, at det er lykkedes at få et så populært og bredt musikprogram gjort klar – det bliver både fest og folkemøde,” siger Jane Grøn fra styregruppen bag Det Europæiske Folkemøde.

Samtidig bliver der sat fokus på nogle af de største spørgsmål, Europa står overfor netop nu. Blandt emnerne er oprustning, sikkerhed, Norden, Grønland og rigsfællesskabet, sammenhængskraft samt Europas fremtid.

På talerlisten står blandt andre Lars Barfoed, Torben Ørting Jørgensen, Sjúrður Skaale, Julie Berthelsen, Mette Frobenius, Marie Bjerre, Flemming Møller Mortensen og Martin Breum, ligesom en lang række organisationer, politiske partier og lokale aktører deltager i debatterne.

Mariagerfjord Gymnasium og Marinehjemmeværnet bliver også en del af folkemødet, ligesom der bliver aktiviteter for børn og unge, bådture på fjorden og oplevelser rundt i den hyggelige bymidte.

Det Europæiske Folkemøde blev første gang afholdt i 2022 med støtte fra Mariagerfjord Kommune. Siden er arrangementet vokset og har udviklet sig til et folkemøde i egen ret, forankret i Cittaslow Mariager og båret af et stort engagement fra frivillige kræfter.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, og arrangørerne håber igen i år at samle tusindvis af gæster til en weekend, hvor debat, kultur og musik går hånd i hånd i hjertet af Mariager.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler