Kræftramte kommer i klemme i sygedagpengesystemet
Sygedagpengesystemet kalder på forbedringer, mener Kræftens Bekæmpelse.
Nogle døjer med voldsomme følger efter deres sygdom, men presses tilbage på fuld tid på jobbet, selvom de reelt ikke har kræfterne til at klare det. Andre er uhelbredeligt syge, men får besked om, at de skal stille i arbejdsprøvning.
Det er virkeligheden for flere kræftpatienter, der oplever at komme i klemme i sygedagpengesystemet. I den seneste spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse (2019) svarer op mod hver femte kræftpatient, at de vendte tilbage til arbejde, før de var klar. Ligeledes svarer knap hver femte, at de oplever at være presset tilbage på arbejde.
Derfor er det rigtig positivt, at regeringen nu tager fat på det varslede serviceeftersyn af området. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har inviteret bl.a. arbejdsmarkedets parter og patientforeninger til et stormøde i Eigtveds Pakhus i København fredag 15. september
– I Kræftens Bekæmpelse ser vi frem til stormødet, ligesom vi også med glæde deltog i workshoppen hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 29. august. Det er positivt, at regeringen har ambitioner om at forbedre sygedagpengesystemet. Det har vi efterspurgt længe. Der er voldsomt brug for at rette op på de uhensigtsmæssigheder, der er i både regler og praksis, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.
Borgere presses tilbage for tidligt
I foreningens kræftrådgivninger landet over og på telefonrådgivningen Kræftlinjen hører Kræftens Bekæmpelse jævnligt fra mennesker med kræft, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet.
Borgere oplever, at de bliver presset tilbage på job før tid eller indkaldt til unødvendige samtaler og jobafklaringsmøder, selvom de allerede har et job at vende tilbage til. Der er også eksempler på uhelbredelig syge, der ikke får forlænget deres sygedagpenge og sendes i arbejdsprøvning.
– Der kan ifølge loven ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. I praksis ser vi, at mange kommuner kræver, at den sygemeldte aktuelt skal have en livstruende alvorlig sygdom. Den tolkning mener vi strider mod lovens hensigt og har den urimelige konsekvens, at uhelbredeligt syge ikke får ro til f.eks. livsforlængende behandling eller en værdig afslutning på livet, siger Pernille Slebsager.
En anden velkendt problematik er, at de gældende regler stiller nærmest umulige krav til den sygemeldtes læge, når det handler om at forlænge en sygedagpengeperiode udover 22 uger.
– For snart 10 år siden blev der vedtaget en sygedagpengereform, der skulle give patienter ro til at blive raske og ret til sygedagpenge gennem hele deres sygdomsforløb. Ambitionerne var gode, men reformen virkede ikke efter hensigten, fastslår Pernille Slebsager.
Systemet kan ikke rumme senfølger
En medvirkende årsag til, at reformen ikke virker, er, at systemet ikke altid kan rumme det forhold, at mange kræftpatienter kæmper med senfølger, selv om de på papiret er erklæret kræftfri.
Ifølge et nyt, omfattende registerstudie fra Kræftens Bekæmpelse har kræftpatienter seks gange så høj sandsynlighed for at modtage sygedagpenge inden for det første år efter diagnose sammenlignet med den erhvervsaktive baggrundsbefolkning.
Flere end halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter sygdom og behandling.
– I dag er mange kommuner meget fokuseret på at få folk tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det forstår vi godt, men for nogle bliver den hurtigste vej tilbage til arbejdet altså også den hurtigste vej til at blive slået hjem igen, fordi de ikke er parate til at vende tilbage. Det er både fornuftigt for samfundsøkonomien og den enkelte at sikre, at borgerne kommer ordentligt på fode, så de kan passe deres job og fortsætte som aktive lønmodtagere, hvis sygdommen tillader det, fastslår Pernille Slebsager.
KRÆFTENS BEKÆMEPLSE ANBEFALER
- At kommunerne fortolker forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven mere rummeligt og efter hensigten med loven. Det kan ske ved at præcisere loven eller ændre vejledningen, så lovgivningen ikke fortolkes for stramt.
- At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop.
- At det er en forudsætning for et afslag på forlængelse af sygedagpenge, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt.
Læs mere her: Det mener Kræftens Bekæmpelse om sygedagpenge
SÅDAN ER REGLERNE
Som hovedregel kan sygemeldte få udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder regnet fra den første fraværsdag.
Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om den sygemeldte er omfattet af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.
Mange kræftpatienter har et syge- og behandlingsforløb, som er længere end 22 uger. Særligt to af forlængelsesreglerne er relevante for kræftpatienter og andre alvorligt syge. Det drejer sig om:
- § 27, stk. 1, nr. 3 – under lægebehandling med udsigt til genoptagelse af arbejdet
- § 27, stk. 1, nr. 5 – livstruende alvorlig sygdom
LÆS OGSÅ: Frank Damborg: Vælter I jer i penge i Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune?
