ForsideArdenAstrup Skole søger lærer til specialskole – fast fuldtidsstilling i Mariagerfjord

Astrup Skole søger lærer til specialskole – fast fuldtidsstilling i Mariagerfjord

- Annonce -

Astrup Skole søger lærer til specialskole – fast fuldtidsstilling i Mariagerfjord

JOBANNONCE: Astrup Skole søger pr. 01.10.2026 en dygtig lærer, der ønsker at være del af et stærkt og fagligt velfunderet hold, hvor læring, nærvær og fællesskab er i centrum. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Målgruppe: Astrup Skole er Mariagerfjord Kommunes specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Målgruppen spænder fra børn med faglige og sociale udfordringer til elever med multiple funktionsnedsættelser, fx inden for det kommunikative, relationelle, perceptuelle, motoriske, fysiske eller psykiske område.

Astrup skole: På skolen trives over 70 fantastiske elever i alderen 6-17 år, fordelt i mindre klasser, hvor der er plads til nærvær, læring og fællesskab. Bag dem står et engageret og fagligt stærkt hold bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, sekretærer, rengøringsassistenter, en servicemedarbejder samt skolens ledelse, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Vi søger en lærer, der:

  • Har en læreruddannelse og gerne erfaring med specialpædagogik
  • Brænder for at undervise elever med særlige behov
  • Kan undervise i en bred vifte af folkeskolens fag
  • Kan arbejde struktureret og tilpasse indsatsen til den enkelte elev
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Udviser ro, tålmodighed og tydelighed – også i uforudsigelige situationer
  • Er robust og fleksibel i forhold til hverdagens mangeartede opgaver og udfordringer
  • Har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til både elever og kollegaer
  • Er åben og har en nysgerrig tilgang til læringsperspektivet: Du har øje for de små succeser og evner at tilpasse dine tilgange og metoder ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger
  • Kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde – ”Dét, vi aftaler, er også dét, vi gør!”
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Ser forældresamarbejdet som en helt central ressource
  • Vil bidrage til at gøre Astrup Skole til en endnu mere attraktiv arbejdsplads

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling på en skole, hvor faglighed og udvikling vægtes højt
  • En skole, hvor vi ser læring og trivsel som hinandens forudsætninger
  • Et fællesskab med dygtige kollegaer, som brænder for undervisning og specialpædagogik
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Gode arbejdsvilkår og en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • Faglige udfordringer
  • En arbejdsplads med høj grad af ansvar og medbestemmelse – hvor initiativer og ideer er velkomne, og hvor løsninger findes i dialog
  • En arbejdsplads med et fundament, der bygger på tillid og ordentlighed
  • En arbejdsplads med plads til humor

På Astrup Skole bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi ansætter medarbejdere til at arbejde professionelt med børns læring og trivsel – med udgangspunkt i egen faglighed og i et tæt, forpligtende samarbejde.
Vi tror på, at det professionelle fællesskab og den enkelte medarbejders faglige bidrag er afgørende for, at børn kan udvikle sig og trives.

Yderligere information

For yderligere information kan du besøge skolens hjemmeside www.astrupskole.aula.dk, eller kontakte afdelingsleder Heidi Sloth Christensen på tlf. 97114904 eller skoleleder Peter Munk Hangaard på tlf. 97114901

Ansøgningsfrist: fredag den 21. august 2026. kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 25. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1/10-2026.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden evt. ansættelse.

Der vil ligeledes blive indhentet reference efter nærmere aftale inden evt. ansættelse.

Søg jobbet her og skriv gerne i din ansøgning at du fandt jobopslaget på Mariagerfjordposten.dk.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler