Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
I 2025 var der 43.400 unge uden job og uddannelse. Dermed missede politikerne deres eget mål om, at højest 38.500 unge måtte være uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre undersøger, hvor mange 15-24-årige der hverken er i job eller i gang med en uddannelse eller har færdiggjort en uddannelse.
I 2017 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med opbakning fra et bredt flertal af Folketinget om, at andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030.
Samtidig satte politikerne et delmål for 2025 om en reduktion på 20 procent. Det er det mål, der nu er blevet misset med næsten 5.000 personer.
”Over 43.000 unge er hverken i job eller uddannelse. Det er langt fra den politiske målsætning om at reducere andelen med 20 procent i forhold til niveauet i 2016,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Flere helt unge er uden job og uddannelse
Det er særligt blandt de helt unge, at mange står uden job og uddannelse.
Blandt de 17- og 18-årige er der i dag en større andel, der står uden job og uddannelse end i 2016, hvor den politiske målsætning om en halvering blev formuleret.
Omvendt er der sket et fald blandt de 19-24-årige.
”Der er mange unge, der forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik,” siger Troels Lund Jensen.
”Det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering. Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen.
”Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse. Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge,” siger Troels Lund Jensen.
