ForsideMariagerLeif Skaarup: Jeg lever med signalet og drøftelsen

Leif Skaarup: Jeg lever med signalet og drøftelsen

- Annonce -

Leif Skaarup: Jeg lever med signalet og drøftelsen

På byrådsmødet den 22. december 2022 havde byrådsmedlem og 1. viceborgmester Leif Skaarup (A) anmodet om at drøfte en ansøgning om solcellepark på Gunderupvej syd for Mariager.

Byrådet har tilbage i august 2021 behandlet ni indkomne solcelleprojekter – herunder et projekt ved Gunderupvej. Økonomiudvalget besluttede 16. juni 2021 en række generelle principper for placering af solceller i Mariagerfjord Kommune. 

Ifølge Leif Skaarup er problemet, at det verserende arbejde med “må/må ikke” etablere en stor solcellepark på området gør, at en ejer af en landejendom, som ligger højere i terræn end placeringen af de ønskede solceller, vil komme til at ligge som på en å med skue ud over solcellepaneler. Parret som bor på landejendommen har længe ønsket at sælge sin ejendom, men med den verserende sag har det naturligvis ikke været muligt at finde en køber.

Sagen blev drøftet og byrådet besluttede på mødet den 22. december:

Byrådet besluttede, at afvente stillingtagen til konkrete solcelleprojekter, til byrådet præsenteres for konkrete principper for VE-anlæg, hvilket forventes at ske i løbet af marts/april 2023. Det bemærkes dog, at de eksisterende principper for solcelleanlæg fra august 2021 ved anvendelse ikke ville kunne rumme projektet som det, der er beskrevet ved Gunderupvej.

– Det er en beslutning med et klart signal til projektet, som jeg kan leve med, konkluderede Leif Skaarup efter behandlingen af punktet. 

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Erik Kirkegaard Mikkelsen (V)

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler