9. december i Hobro – Lissie-lagkage
Lissie-lagkage boede på toppen af Hobros mest mondæne bygning – med udsigt over fjorden og julelysene på Store Torv. Trods højlydte protester fra den skingrende højtråbende Højhus-Helle og en flok inkarnerede medborgere, var det alligevel lykkedes Bette-Bent at bygge en mondæn bygning der rakte op over skyerne, på selv en skyfri sommerdag.
Efter en elevatortur på ca. 15 minutter, trådte Jeppe og Jens ind i en verden af glimmer og gran, hvor duften af kaffe blandede sig med sød lagkage. På bordet stod en kage så perfekt, at selv chefdesigneren på københavner-konditoriet La Glace ville nikke anerkendende. Der hang åbenbart stadig noget ved i opdragelsen fra Lissies far, byens gamle konditor
“Velkommen, drenge!” sagde Lissie med et smil, mens hun hældte en spansk vin fra residensen i Malaga, op i nogle vanvittigt høje krystalglas. “Jeg hører, I roder med Fyrkat.”
Jeppe stivnede. “Hvordan ved du det?”
Hun grinte, mens hun tog elastikken ud af sit sølvgrå hår, som næsten lyste op som 1000 stjernekastere, “Hobro er lille. Og Lauget er stort.”
Jens satte sig og kiggede rundt. Designerstole, sølvpynt, og en adventskrans med kæmpestore levende bloklys. Det var sgu da jetset-jul i sin reneste form.
“Vi leder faktisk bare efter nogle spor,” sagde han lavt.
Lissie skar et stykke lagkage og lænede sig frem. “Så skal I høre noget, som måske giver ekstra meget mening lige nu. Der har i mange år gået rygter om en vølve – en kvinde med kræfter, der kunne ændre de gamle kongers skæbne. Hun havde en stav… og den ligger efter sigende stadig et sted under Kaffebørsen.”
Jeppe og Jens udvekslede et blik. En vølve? Det var nyt. Inden de kunne nå at spørge, gav Lissie dem svaret; ”I skal tage fat i Emma Node, drenge. Hun har en viden om vølven, som ikke mange andre. Men nu skal vi altså også skåle…”
“Og Lauget?” spurgte Jeppe. Han var tydeligvis ikke helt færdig med sine spørgsmål.
Lissie smilede hemmelighedsfuldt, mens hun forsøgte at få kontrol med den slurk rødvin hun lige havde fået i munden. “De beskytter mere end penge. De beskytter historien.”
Udenfor dalede sneen tungt, som om byen selv holdt vejret. Jeppe tog et billede af lagkagen – og af den lille rune, han opdagede, var indgraveret i sølvbakken.
Var det en tilfældighed? Næppe…
LÆS NÆSTE AFSNIT: 10. december i Hobro – Midgårdsormen vågner
Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv
