ForsideArdenLouise Plougmann Rasmussen - Børnefamilie og kunderådgiver i Sparekassen Danmark i Arden

Louise Plougmann Rasmussen – Børnefamilie og kunderådgiver i Sparekassen Danmark i Arden

- Annonce -

Louise Plougmann Rasmussen – Børnefamilie og kunderådgiver i Sparekassen Danmark i Arden

Louise Plougmann Rasmussen er den nyeste medarbejder hos Sparekassen Danmark i Arden. Louise flyttede til Arden for tre år siden, hvor hun sammen med sin kæreste købte hus i byen og nu arbejder hun også i den lokale Sparekassen Danmark afdeling på Østergade 8 i Arden.

Louise Plougmann Rasmussen er 31 år og mor til drengene Willian på 1½ år og Laurits på 4 år. Willian går i vuggestuen i Børnehuset Himmelblå på Rugmarken og Laurits boltrer sig i Skovbørnehaven Skelhus ved Rold Skov mellem Rold og Arden. 

LÆS OGSÅ: Brud på politisk tillid medfører mulige ændringer i stående udvalg

– Jeg er selv født og opvokset i Ellidshøj, men min kæreste Viktor Kristian Klitgaard er født og opvokset i Arden. Han er også udlært som elektriker her og har store dele af sin familie boende her. Så da Viktor lige var udlært og jeg var startet som trainee i en af Sparekassen Danmarks andre afdelinger, ville vi gerne skifte lejligheden i Aalborg ud med et hus med mere plads og en lille have til vores familie – Her var Arden et helt naturligt valg for os, fortæller Louise Plougmann Rasmussen.   

2 små drenge og en kæreste der springer ud som selvstændig

På de tre år som Louise har boet i Arden, er familien vokset fra tre til fire og hendes bedre halvdel er sprunget ud som selvstændig med el-firmaet KN & Jensen, som har adresse i Terndrup. Der har med andre ord været nok at se til, men Louise og hendes drenge finder ro i byen og ikke mindst i skoven.

– Mine svigerforældre bor lige ved Arden Dyrepark, så stort set hver dag går vi en tur for at sige godmorgen eller godnat til dyrene og besøge drengenes bedsteforældre. Det er dejligt og giver en god ro omkring o,s når vi har fri fra arbejde, børnehave og vuggestue, fortæller Louise og fortsætter:

– Som kunderådgiver i Sparekassen Danmark i Arden er der jo fuld fart på at tage imod nye kunder og rådgive dem, og de eksisterende kunder, om deres økonomi. Nogle drømmer om en større bolig, en tilbygning eller en ny bil, og her er det jo vores opgave at hjælpe så mange som muligt med at få ført netop deres drøm ud i livet. 

Louise Plougmann Rasmussen er uddannet i Sparekassen Danmarks afdeling i Gjerlev. Louise har siden 1. november 2023 været ansat som kunderådgiver i Sparekassen Danmark i Arden.

Louise Plougmann Rasmussen og Sara er begge ansatte i Sparekassen Danmark Arden Foto: Mariagerfjordposten.dk


Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet