Forside112Lovligt fyrværkeri fra 15. december – husk reglerne for affyring

Lovligt fyrværkeri fra 15. december – husk reglerne for affyring

- Annonce -

Lovligt fyrværkeri fra 15. december – husk reglerne for affyring

Køb dit fyrværkeri lovligt – og brug det sikkert
Fra den 15. december må der igen sælges lovligt fyrværkeri i Danmark. For privatpersoner gælder det, at fyrværkeri kun må affyres fra den 31. december og frem til og med den 1. januar 2026.

Fyrværkeri er for mange en festlig del af årets mørke måneder, og når det købes lovligt og håndteres ansvarligt, giver det sjældent problemer. Ulovligt fyrværkeri er derimod en helt anden sag.

Hvert år støder politiet på en række sager om salg af ulovligt fyrværkeri, og ulovligt fyrværkeri indebærer en betydelig risiko, da det ofte er utrolig farligt.

“Fyrværkeri, der ikke er godkendt, kan være ekstremt farligt, og vi har tidligere set, hvor galt det kan gå. Mandag den 15. december åbnes der for salg af lovligt fyrværkeri hos godkendte forhandlere herhjemme, og vores anbefaling er meget klar: Hold jer til de autoriserede salgssteder. Undlad at købe fyrværkeri i udlandet og køb ikke fra ikke-godkendte forhandlere – det er ulovligt,” siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Større opmærksomhed på onlinehandel
Politiet vil igen i år have særligt fokus på det voksende online marked for ulovligt fyrværkeri. Politiets Online Patrulje har derfor øget overvågningen af både hjemmesider og sociale medier, hvor ulovligt fyrværkeri udbydes til salg.

Hjælp med at stoppe ulovligt salg
For at styrke indsatsen opfordrer politiet borgerne til at anmelde alle former for ulovligt salg af fyrværkeri – både online og fysisk. Enhver, der bliver bekendt med mistænkelige salgskanaler, kan kontakte politiet med disse oplysninger, så der hurtigt kan gribes ind.

Sådan er reglerne
Fra den 15. december 2025 må der købes lovligt fyrværkeri, men det må kun affyres af privatpersoner i tidsrummet 31. december 2025 til 1. januar 2026.”Reglerne for affyring af lovligt fyrværkeri for privatpersoner blev sidste år strammet, så perioden i dag kun omfatter nytårsaften og den efterfølgende dag. Vi skal naturligvis kunne fejre nytår, men det er vigtigt, at vi viser hensyn til hinanden, og derfor er affyringsperioden afkortet i forhold til tidligere år,” siger politiassistent Christian Berthelsen.

112 mariagerfjord

112-update uge 37: Bedrageri, spirituskørsel og larmende knallerter i Mariagerfjord

112-update uge 37: Bedrageri, spirituskørsel og larmende knallerter i Mariagerfjord Politiet har også i uge 37 haft forskellige opgaver i og omkring Mariagerfjord Kommune. Ugen...

Det kan koste 2.500 kroner og et klip – kender du...

Det kan koste 2.500 kroner og et klip – kender du reglen? Hvis du har en passager med i bilen, der ikke har sele på,...

Hjælp politiet: Genkender du denne mand?

Hjælp politiet: Genkender du denne mand? OPDATERING: Nordjyllands Politi oplyser at manden har meldt sig selv, efter politiet efterlyste ham med billede og derfor fjernes...

Politifolk hænges ud på sociale medier – nu vil Politiforbundet ændre...

Politifolk hænges ud på sociale medier – nu vil Politiforbundet ændre loven Alt for mange politifolk optages på lyd, foto og video og hænges efterfølgende...
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler