ForsideMariagerfjordDagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr...

Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 2026

- Annonce -

Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 2026

Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.

Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr, der afholdes i Hedeland Naturpark fra d. 18.-26. juli med omkring 30.000 deltagere fra ind- og udland. Dagrofa Foodservice er hovedleverandør af fødevarer til lejren, hvor maden hver dag tilberedes over åben ild.

I år er aftensmåltiderne for første gang 100% vegetariske, hvilket er nyt for deltagerne, og for nogle kan ændringen være svær at vænne sig til. Den udfordring har Dagrofa Foodservice gastronomiske udviklingschef, Marlene B. Lindegaard og brand manager Rasmus Woelke, taget på sig, som står bag udviklingen af et nyt diplom og pin, der hylder MadMod:

“Spejdere holder af at samle på mærker og løse udfordringer i fællesskab. Det har vi tænkt ind i diplomet og pinnen, der hylder MadMod, som gruppelederne kan give til de spejdere, der skaber en positiv stemning omkring måltiderne. Diplomet gives nemlig til dem, der er med til at skabe en tryg og hyggelig stemning ved bordet – og som tør kaste sig over de grønne retter,” siger Marlene B. Lindegaard.

Der er produceret 1.800 MadMod-pinne, så hver af lejrens grupper kan uddele to undervejs. Det er den enkelte gruppeleder, der vurderer, hvem der har udmærket sig til at få anerkendelsen.

”Vi håber, diplomet kan være med til at holde spejdernes nysgerrighed på madens smage og at de fortsætter med at være forbilleder for andre, der har brug for en ven ved måltidet,” siger Marlene B. Lindegaard, udviklingschef i Dagrofa Foodservice.

Vegetariske retter er et nyt kapitel

Det er første gang, at Spejdernes Lejr tilbyder, at alle aftensmåltider er vegetariske. Det er ifølge Anni Tolstrup-Christensen, udvalgschef og ansvarlig for lejrens aktiviteter, et stort tiltag fra lejrledelsens side:

“Lejren har sat sig et ambitiøst mål om, at alle aftensmåltider skal være vegetariske. Der vil altid være nogen, der er rigtig positive, og nogen som synes, det er sværere – så med MadMod-diplomet og pinnen kan vi løfte de spejdere, der går forrest, og på den måde skabe nogle positive cirkler omkring det at spise grønt,” siger Anni Tolstrup-Christensen og fortsætter:

”Håbet er, at spejderne får smagt sig igennem en masse grønne retter, de ikke kendte til i forvejen, og at de tager de gode oplevelser med hjem.”

Det ambitiøse mål bakkes også op af Dagrofa Foodservice, der ser samarbejdet som et vigtigt skridt i den rigtige retning:

”Vi er stolte af, at Spejdernes Lejr har valgt os som foodservice-partner i år. Det er et stort skridt, at lejrens ledelse gør måltiderne mere ansvarlige ved at servere vegetarisk mad alle dage. Hvis vi kan give spejderne en god oplevelse med den grønne menu tidligt, hjælper vi med at udvikle madscenen på længere sigt,” siger Michael Christensen, adm. Direktør i Dagrofa Foodservice.

Fakta:

  • Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr, der afholdes i Hedeland Naturpark fra d. 18.-26. juli 2026 med omkring 30.000 deltagere fra ind- og udland.
  • Dagrofa Foodservice er hovedleverandør af fødevarer til lejren.
  • 2026 er det første år, hvor aftensmåltiderne på lejren er 100% vegetariske.
  • Der er produceret 1.800 MadMods-diplomer og pinne, som gruppeledere kan uddele til spejdere, der viser MadMod ved måltiderne.
  • Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler