ForsideHobroMariagerfjord DartKlub har fundet Årets Juniorklubmester 2024

Mariagerfjord DartKlub har fundet Årets Juniorklubmester 2024

- Annonce -

Mariagerfjord DartKlub har fundet Årets Juniorklubmester 2024

Søndag den 22. december 2024, blev årets klubmesterskaber afviklet for klubbens junior-spillere. Dagen i Mariagerfjord DartKlub startede med en hyggelig fælles morgenmad, hvor deltagerne blev forkælet med lækre lune boller og en klubmesterskabskage, sponsoreret af Det Lune Brød. Det var en perfekt start på dagen, som kulminerede med, at de sidste junior mestre for 2024 blev kåret.

Juniorernes mesterskab:
Den spændende bronzekamp stod mellem Milan, klubbens yngste medlem, og Frida. Begge spillere gav deres bedste, og kampen blev trukket ud til et tredje og afgørende sæt. Milan kom godt fra start med høje scorer, men som det ofte sker, kunne han ikke finde dobbelt 1, hvilket gjorde vejen til sejren sværere. Frida, der spillede en fremragende afslutning med et luk på 120 point (triple 20, triple 18 og dobbelt 3), vandt den velfortjente bronzemedalje, og Milan måtte se sig slået.

Sølv og guld:
Sølvet gik til Melissa, som havde den store udfordring at møde Emil i finalen.

Emil tog med sejren det tredje klub-mesterskab i hus. Da han i ugen op til allerede havde høstet de største pokaler i forbindelse med seniors klubmesterskaber. Double i torsdags med Claus Drensgaard. Single i herre rækken lørdag og nu også mester i junior rækken. Emil kunne dermed endnu en gang markere sig som én af klubbens dygtigste spillere.

De stolte vindere af Mariagerfjord DartKlubs juniormesterskab 2024: Emil (guld), Melissa (sølv) og Frida (bronze). Foto: Privat

Familie dart og andet:
Efter klubbens mesterskab blev der spillet Familie Dart, hvor alle juniorerne mødte hinanden, og de havde selv udpeget to familiemedlemmer til at hjælpe dem. Finalen stod mellem Hans Henriks og Emils familie, og det var Emils familie, der trak sig sejrrigt ud af den spændende kamp. Begge familier blev belønnet med en times bowling, sponsoreret af Bowl’N’Fun i Hobro, og vinderen modtog en stor kurv skænket af Nymann Teknik.

Statistikker fra dagen:

  • Dagens højeste luk blev leveret af Frida med 120 point.
  • Emil præsterede dagens eneste 180’er og leverede samtidig dagens hurtigste sæt med 22 dart.

Tak til sponsorerne og alle hjælpende hænder:
Mariagerfjord DartKlub vil gerne sige en stor tak til sine sponsorer:

  • Sport 24
  • Nymann Teknik
  • Bowl’N’Fun
  • Det Lune Brød

Desuden en tak til alle de hjælpende hænder, der sørgede for slik, kager, nybagte boller og meget mere.

En særlig tak til juniorerne:

“En særlig tak til de 7 juniorer, der gør det muligt for Mariagerfjord DartKlub at have en ungdomsafdeling. I møder op til træning, tager imod udfordringer og er altid med på mine skøre ideer. I er fantastiske, og vi glæder os til at fortsætte i det nye år,” udtaler junioransvarlig Heidi Lirene Pedersen.

Med en fantastisk afslutning på året er der nu tid til at tage en velfortjent pause, før det nye år bringer flere dartkampe og udfordringer.

De syv juniorer fra Mariagerfjord DartKlub og Heidi Lirene Pedersen i deres flotte nye klubtrøjer. En stor dag for både mestrene og hele ungdomsafdelingen Foto: Mariagerfjordposten.dk
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler