JOBANNONCE: Sygeplejersker til Hobro Alderdomshjem
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i pleje og omsorg for vores borgere på Hobro Alderdomshjem? Brænder du for borgernær sygepleje, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger engageret og fagligt stærke sygeplejersker til Hobro Alderdomshjem, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen af de sygeplejefaglige indsatser.
Der er tale om nyoprettede stillinger på fuld tid. Der vil primært være tale om arbejde i dagtiden, men tjeneste i aftentiden kan forekomme. Du forventes at arbejde hver 4. weekend.
Om jobbet
Som sygeplejerske på et plejecenter spiller du en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje for vores beboere. Mange af vores borgere lever med multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens, samt komplekse sundheds- og sociale problemstillinger.
Din funktion vil spænde over både kliniske sygeplejeopgaver og kompetenceudvikling af personalet samt et tæt samarbejde i tværfaglige teams. Derudover vil du have en vigtig rolle i systematisk og kontinuerligt arbejde med kvalitetsforbedringer og du er en vigtig medspiller i samarbejdet med beboernes familie og venner.
Vi søger dig, der:
- Er fagligt dygtig og engageret, som brænder for at styrke vores teams, og bidrage til høj kvalitet i plejen af vores beboere
- Er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for ældrepleje eller lignende felt
- Arbejder selvstændigt, men trives i et tværfagligt samarbejde
- Har stærke kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kolleger
- Brænder for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
- Er omstillingsparat og kan håndtere komplekse og akutte sygeplejesituationer.
Dine arbejdsopgaver inkluderer
Kliniske sygeplejeopgaver
- Udarbejdelse og implementering af individuelle plejeplaner i samarbejde med tværfaglige teams
- Udførelse og vurdering af kliniske sygeplejehandlinger såsom medicinadministration, sårbehandling og monitorering af vitale funktioner
- Supervision og understøttelse af kolleger i kliniske opgaver for at sikre overholdelse af faglige standarder
- Håndtering af akutte sygeplejesituationer og ændringer i borgerens helbredstilstand
- Helhedspleje med særlig opmærksomhed på borgere med komplekse eller akutte problemstillinger.
Kompetenceudvikling
- Undervisning, vejledning og borgernært følgeskab af plejecenterpersonalet
- Deltagelse i udvikling og implementering af interne uddannelsesprogrammer
- Formidling og implementering af ny faglig viden og forskning i praksis
- Systematisk overdragelse af sygeplejeopgaver og sikring af korrekt oplæring af kolleger.
Mono- og tværfagligt samarbejde
- Tæt samarbejde med læger, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt øvrige faggrupper
- Faglig sparring og koordinering af plejeplaner i tværfaglige teammøder
- Aktiv deltagelse i netværksmøder for plejecenter-sygeplejersker
- Understøttelse af konstruktive faglige dialoger på plejecentret.
Borgernær tilgang og kvalitetsforbedringer
- Individuel tilpasning af pleje ud fra borgerens behov og ønsker
- Aktiv deltagelse i udvikling og implementering af kvalitetsforbedrende tiltag
- Overvågning af borgernes trivsel og helbred samt bidrag til beslutninger, der øger livskvaliteten
- Systematisk triagering, deltagelse i indflytningssamtaler og borgerkonferencer
- Rollemodel i faglighed, kommunikation og adfærd.
Samarbejde med familie og venner
- Skabelse af tillidsfulde relationer til beboernes familie og venner
- Rådgivning og vejledning af pårørende om pleje og beslutninger vedrørende borgerens trivsel
- Sikring af en åben og tryg kommunikation mellem plejecentret og borgerens pårørende
- Bidrag til et imødekommende og trygt miljø for både borgere og deres netværk.
Vi tilbyder
- En spændende og udviklende stilling i et fagligt stærkt miljø
- Mulighed for at arbejde med borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde
- Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat pr. 1. juni 2025. Stillingerne er fuldtidsstillinger med ansættelse efter gældende overenskomst. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 22. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Kirsten Severinsen på 97115351 eller kisev@mariagerfjord.dk
Dem, der tilbydes stillingerne skal, efter anmodning, kunne præstere en tilfredsstillende straffeattest.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk