ForsideHadsundMathias Knudsen vil omdanne Skelund Skole til en levende Businesspark

Mathias Knudsen vil omdanne Skelund Skole til en levende Businesspark

- Annonce -

Mathias Knudsen vil omdanne Skelund Skole til en levende Businesspark

Den lokale erhvervsmand Mathias Knudsen, der blandt andet står bag tømrervirksomheden Drømmehuse, har erhvervet sig den tidligere skole i Skelund og har i slutningen af 2022 endelig modtaget de sidste godkendelser fra Mariagerfjord Kommune med det formål, at ændre de mange tidligere kvadratmeter arkitekttegnet skole til en moderne og levende Business Park med plads til op til 22 forskellige lejemål.

– Businesspark Øst er en realitet og officielt i gang d. 1. november 2022. Bygningerne og mange af de 2200 kvadratmeter er fra 2001 og står klar til indflytning til virksomheder, der mangler plads og gerne vil være en del af en businesspark med en god placering i Himmerland mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Tæt på Aalborgs mange kultur- og overnatningsmuligheder, Supersygehus og lufthavn, fortæller Mathias Knudsen og kigger sig rundt i den store Aula midt i hovedbygningen. 

Moderne og levende Businesspark i hyggelig landsby

Ejendommen har stået tom siden 2019, hvor Skelund Skole lukkede. Nu er tiden kommet til at puste nyt liv i ejendommen og i Skelund. Ejendommen er i rigtig god stand og opdateret med ventilation, vinduer, døre og med handicapvenlige løsninger ved indgangen og gode muligheder for at komme rundt i bygningen. 

Businesspark Øst er godt for klimaet. Det er ikke bare indeklimaet i den tidligere skole, der er godt. Ifølge indehaveren er genanvendelse af den tidligere skole til Businesspark Øst også rigtig godt for klimaet i stedet for, at der skulle bygges nyt.  

Businesspark Øst
Mathias Knudsen Businesspark Øst Foto: Mariagerfjordposten.dk

De første lejere har meldt sig på banen om at etablere sig i Businesspark Øst og flytter ind 1. februar 2023.

– Det er ikke meget, at vi indtil nu har snakket om vores planer for stedet. Men nu har vi endelig fået de sidste godkendelser på plads og dermed sætter vi også i gang med at finde virksomheder, der vil leje sig ind i nogle gode lyse lokaler, som efter en gang maling vil stå klar til indflytning. Vi kan tilpasse andre lokaler og bygninger til konkrete ønsker og behov, fortæller tømrermesteren og fortsætter:

– Vi har luftet vores tanker for stedet til enkelte virksomheder og har da også allerede de første lejere på plads. 

Mathias Knudsen og Businesspark Øst er i gang med at planlægge et Åbent Hus, men interesserede kan allerede nu komme at se og høre mere om mulighederne i Businesspark Øst. 

Kan du ikke vente til Åbent Hus, kan Mathias Knudsen kontaktes på tlf.: 40 90 90 90 eller mail: info@businessparkoest.dk


Når dato og klokkeslæt er på plads til det åbne hus meldes det ud på Businessparkens hjemmeside businessparkoest.dk, facebook og linkedIn samt på Mariagerfjordposten.dk.

Fik du læst:

Skelund IF – året der gik 2022

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet