ForsideHobroSkal du se Midgårdsormen? – Se kortet over hvor den "dukker" op...

Skal du se Midgårdsormen? – Se kortet over hvor den “dukker” op i Hobro

- Annonce -

Skal du se Midgårdsormen? – Se kortet over hvor den “dukker” op i Hobro

I juli og august kan man i Hobro og omegn opleve en helt særlig kunstinstallation, når Johnny Haugaards Midgårdsorm snor sig gennem byen. Den imponerende skulptur, skabt af træpinde og pil, strækker sig over 4,5 kilometer som en tunnel, man kan gå igennem flere steder undervejs. Midgårdsormen bugter sig både over og under jorden – og endda hen over hustage – før dens hoved rejser sig hele 25 meter højt ved Fyrkat-Vikingeborg.

Men Midgårdsormen har ikke blot ét sted at udfolde sig. Dens “ham” findes nemlig også i Bramslev Bakker, hvor kreative kræfter har bygget en tunnel af stål og genbrugstøj, der snor sig gennem det smukke landskab og ender ved Mariager Fjord.

Sådan finder du Midgårdsormen

Start din oplevelse ved GASmuseet på Gasværksvej 2 i Hobro, hvor du kan følge Midgårdsormen gennem byen ved hjælp af et kort, der viser dens rute.

Kort over Midgårdsormen rute gennem Hobro.
Foto: Destination Himmerland

Find kort her

Midgårdsormen kan opleves gratis i hele juli og august.

Foredrag og udstilling

Lørdag og søndag den 19. og 20. juli kl. 11 kan du desuden deltage i et gratis foredrag med kunstneren Johnny Haugaard ved GASmuseet. Her kan du høre om idéen bag Midgårdsormen og få et indblik i hans øvrige værker.

Samtidig kan man besøge Johnny Haugaards naturudstilling “DANMARK” på GASmuseet, hvor runer, konger og Vølver fra fortiden vækkes til live i en stemningsfuld udstilling. Denne kræver entré og er åben dagligt fra kl. 10 til 17.

Praktisk information

For at sikre den bedste oplevelse anbefales det, at alle besøgende kører mod GASmuseet, hvor frivillige står klar til at hjælpe med parkering tæt på startpunktet for Midgårdsormen og naturudstillingen.

Tilgængelighed

Store dele af ruten med Midgårdsormen er kørestolsegnet. Dog er forløbet mellem Aalykkevej og Fyrkat ikke egnet for gangbesværede, kørestole og klapvogne mm. (her foreslås det at man benytter sig af Fyrkatvej).  

Naturudstillingen DANMARK er ikke kørestolsegnet, da udstillingen er i flere etager og har yderligere niveauforskelle flere steder.  

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler