Forside112Motocross-maskiner og knallert stjålet fra garage i Hobro

Motocross-maskiner og knallert stjålet fra garage i Hobro

- Annonce -

Motocross-maskiner og knallert stjålet fra garage i Hobro
Himmerlands Politi efterforsker et indbrud i en garage på Amerikavej i Hobro, hvor flere køretøjer er blevet stjålet natten til tirsdag den 13. maj.

Ifølge politiet havde en ung mand forud for indbruddet sat en motocross-maskine til salg på Facebook og været i kontakt med en profil, som senere viste sig at være falsk. Politiet mistænker, at den falske profil kan have skaffet sig oplysninger, som efterfølgende er blevet brugt i forbindelse med indbruddet.

Gerningspersonerne skaffede sig adgang til garagen omkring klokken 03.00 ved at bryde en elektrisk port op på endnu ukendt vis.

Fra garagen blev der stjålet én indregistreret stor knallert samt tre uindregistrerede motocross-maskiner.

Den ene motocross var udstyret med en Airtag, som viste, at køretøjet var på vej mod Østjylland. Østjyllands Politi blev derfor kontaktet og forsøgte at finde frem til de stjålne køretøjer, men uden held.

Himmerlands Politi oplyser, at efterforskningen fortsat er i gang.

Har man set mistænkelig færden i området eller oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler