ForsideMariagerfjordNordjyllands Politi og Mariagerfjord Ungdomsskole samarbejder om trafiksikkerhed ved knallertkørsel

Nordjyllands Politi og Mariagerfjord Ungdomsskole samarbejder om trafiksikkerhed ved knallertkørsel

Nordjyllands Politi og Mariagerfjord Ungdomsskole samarbejder om trafiksikkerhed ved knallertkørsel

- Annonce -

Jeg mistede min søn“. Sådan lyder det fra moren på en film, hvor hun fortæller den tragiske historie om hvordan kørsel på en knallert udløste den ultimative konsekvens. Døden. Ulykken er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Målt per kørt kilometer er knallerten nemlig det farligste køretøj i trafikken.

Vi er i et teorilokale hos Mariagerfjord Ungdomsskole. I lokalet sidder en gruppe unge sammen med deres forældre til første omgang knallertundervisning. Oppe ved tavlen står en uniformeret betjent fra Nordjyllands Politi, og det er netop betjenten som har afspillet det ulykkelige videoklip.

Normalt er Politiet ikke til stede, når Mariagerfjord Ungdomsskole afholder knallertundervisning, men siden begyndelsen af 2023 har Nordjyllands Politi og Mariagerfjord Ungdomsskole startet et tæt samarbejde, hvor de i fællesskab sætter et øget fokus på sikkerhed i forbindelse med kørsel på knallert.

I Mariagerfjord Ungdomsskole strækker knallertundervisningen sig over 30 lektioner, hvor de unge modtager teoretisk samt praktisk undervisning i kørsel samt sikkerhed på knallerten. Herudover skal alle unge inden først teoritime bestå et 8-timers færdselsrelateret førstehjælpskursus, som alle andre som erhverver et kørekort for første gang.

Det nye samarbejde mellem Politiet og Ungdomsskolen består i, at de i fællesskab inviterer forældrene med til den første gang teoriundervisning, hvor politiet bruger den første time på at fortælle om deres forventninger til forældrene samt om risikoen ved ulovlig kørsel på knallert.

Hænderne var i vejret og Nordjyllands Politi svarede på både de unge og forældrenes spørgsmål. Foto: Mariagerfjord Ungdomsskole

Hos borgerne er det ulovlige knallerter og larmende knallerter, der bliver ført hensynsløst der fylder mest, når det drejer sig om følelsen af tryghed. Set fra Politiets side så mener vi, at forældrene skal langt mere på banen, de skal turde at sætte rammer, grænser og konsekvenser op for deres børn så længe de er under 18 år. Og netop derfor er vi utrolig glade for det nye samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole, idet vi herigennem får mulighed for at kommunikere direkte ud til forældrene”, fortæller Mikkel Valnert Mitchell, Politikommissær hos Nordjyllands Politi og fortsætter: 

”Ved at få forældrene til at indgå den tætte dialog og sætte grænser for deres unge børn der skal ud i trafikken på knallert håber vi inderligt, at vi kan være med til at forhindre at vi, eller nogle af vores kollegaer, skal ud og banke på deres dør med det kedeligste budskab af dem alle; ”Jeres barn er desværre kommet alvorligt til skade eller omkommet i en knallertulykke” slutter Mikkel Valnert Mitchell, Politikommissær hos Nordjyllands Politi.

I Mariagerfjord Ungdomsskole er man også meget begejstrede for det nye samarbejde med øget fokus på trafiksikkerhed fortæller ungdomsskoleinspektør Lars Otte Koefoed: ”I vores knallertundervisning fylder sikkerheden en meget stor del af undervisningen, og derfor er vi glade for, at vi kan kvalificere det endnu mere gennem det nye og tætte samarbejde med Politiet, og vi er meget tilfredse med, at forløbet vil fortsætte med alle hold i foråret 2023”.

Udover forløbet i Mariagerfjord Ungdomsskole, samarbejder Nordjyllands Politi også med Rebild- samt Vesthimmerlands Ungdomsskole om lignende forløb.

LÆS OGSÅ: Politiet i forårsaktion – 6 bøder delt ud i løbet af et par timer

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet