ForsideHadsundIværksætterbrødre mister tålmodigheden: Lukker Norfyr og rydder hele lageret

Iværksætterbrødre mister tålmodigheden: Lukker Norfyr og rydder hele lageret

- Annonce -

Iværksætterbrødre mister tålmodigheden: Lukker Norfyr og rydder hele lageret

Brødrene Erik og Kasper Buus Larsen har tidligere bygget virksomheder op fra bunden og er vant til, at nye projekter hurtigt begynder at tage form. Med herretøjsbutikken Norfyr.dk er udviklingen gået langsommere end forventet, og nu har de valgt at trække stikket.

“Vi gik ind i projektet med en klar plan om, at vi selv skulle få det godt fra land, og at vi relativt hurtigt kunne begynde at ansætte os ud af den daglige drift. Men vi må bare konstatere, at modebranchen er et hårdere marked, end vi havde regnet med,” siger Kasper Buus Larsen.

Planen var, at den første medarbejder kunne komme til efter et halvt til et helt år, og at Norfyr efter omkring to år kunne have en mindre organisation, som tog sig af den daglige drift.

I stedet vurderer brødrene nu, at der snarere vil gå to til tre år, før forretningen kan blive så rentabel, at den kan bære de medarbejdere, der skal til.

“Det er ikke fordi, vi tror, at Norfyr ikke kan blive en god forretning. Men det vil kræve, at vi selv står med meget af den daglige drift i flere år endnu. Det er ikke dér, vi er bedst, og heller ikke dér, vi har lyst til at bruge vores tid.”

Brødrene ser sig selv mere som udviklere end driftsfolk.

“Vi synes, det sjove er at starte noget, udvikle det, optimere det og finde nye løsninger. Når opgaven primært bliver den daglige drift, mister vi hurtigt noget af motivationen.”

Derfor er beslutningen nu taget, og Norfyr.dk skal lukkes.

Lageret bliver samtidig tømt helt for at skabe plads til nye projekter. Alle varer er allerede sat ned med mindst 55 procent, og på en stor del af sortimentet er rabatten oppe omkring 80 til 88 procent.

“Nu vil vi hellere frigøre både plads og tid og bruge det på det næste projekt.”

Hvad det næste bliver, er endnu ikke besluttet. Brødrene kigger både på andre brancher og på muligheden for at gå ind i en eksisterende virksomhed.

“Det kunne være interessant at finde en virksomhed med en ejer, som virkelig er stærk på den daglige drift, men som mangler nogen til at komme med nye idéer, digitalisering, optimering og udvikling. Det er nok dér, vores styrker passer bedst ind.”

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler