ForsideMariagerfjordNu kan der stemmes til Norlys’ første valg

Nu kan der stemmes til Norlys’ første valg

- Annonce -

Nu kan der stemmes til Norlys’ første valg

Lokale andelshavere i Norlys kan nu stemme om, hvem der skal sidde i Norlys’ repræsentantskab de næste fire år.

Fra den 9. til den 30. januar 2023 kan Norlys’ andelshavere stemme om, hvem der skal sidde i energi- og telekoncernens repræsentantskab. Til valget skal der vælges i alt 672 repræsentantskabsmedlemmer fordelt på 15 valgområder i Jylland. I 8 valgområder er repræsentantskabsmedlemmerne allerede fundet ved fredsvalg, da der her er færre kandidater, end der er pladser i valgområdet.

De 370.000 andelshavere, der bor i et valgområde med kampvalg, modtager i løbet af uge 2 en stemmeseddel med posten.

– Det er ved repræsentantskabsvalget, at andelsdemokratiet for alvor kommer til sin ret. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil benytte sig af muligheden for at stemme. Det er her, at man som almindelig andelshaver og forbruger har mulighed for at udøve sin indflydelse på Norlys, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.

LÆS OGSÅ: Jess V. Laursen genopstiller til repræsentantskabsvalget 2023 i Norlys

LÆS OGSÅ: Thorkild N. Løkke genopstiller til repræsentantskabsvalget 2023 i Norlys

For at få så mange som muligt til at stemme ved repræsentantskabsvalget har Norlys igangsat en kampagne om valget i både lokale – og sociale medier.

– Vi tager vores ejerform meget seriøst, og vi tror virkelig på andelstanken. Som andelshaver i Norlys kan du ved at stemme være med til at afgøre, hvem der skal repræsentere dig og dit lokalområde i Norlys’ repræsentantskab, når der skal træffes afgørende beslutninger for Norlys’ overordnede retning, siger Jens Erik Platz.

Det er repræsentantskabet, der hvert år godkender Norlys’ regnskab, ligesom det var repræsentantskabet, der i 2022 gav det sidste og afgørende ja til salget af 35 procent af Norlys’ fibernet.

Det nye repræsentantskab samles første gang den 20. april 2023 til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Her vælger det nyvalgte repræsentantskab Norlys’ bestyrelse og medlemmerne af bestyrelserne i Norlys Vækstpulje.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Ældre kvinde slog alarm

- Annonce -

Seneste artikler