Ny aftale om folkeskolen

Ny aftale om folkeskolen

Et bredt flertal skruer markant ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed. Med aftalen investeres der samtidig massivt i faglokaler og bøger. Det skal medvirke til en bedre undervisning med mindre skærm, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelse.

Folkeskolen sættes mere fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – elevernes faglige udvikling og dannelse.

Det er grundtanken i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse – som folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) er blevet enige om.

Med aftalen, som i alt består af 33 initiativer, prioriteres varigt 740 mio. kr. årligt til at styrke folkeskolen. Dertil kommer en række engangsinvesteringer, som for eksempel en saltvandsindsprøjtning på 540 mio. kr. til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning. Desuden investeres der 2,6 mia. kr. til flere faglokaler for bl.a. at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.

Frihed, fordybelse og kvalitet                   

Med aftalen skrues der ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og flere kan træffes lokalt.

Det vil for eksempel være en lokal beslutning, om skoledagen skal være kortere. Understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, afskaffes og erstattes af skolens timebank, som lokalt kan bruges til at løfte kvaliteten – fx i form af undervisning med to lærere, pædagoger i indskolingen, lejrskoler eller styrkede normeringer i SFO’en.

I skolens timebank afsættes derudover årligt 500 mio. kr. varigt til en styrket indsats i dansk og matematik til de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever. Skolerne kan selv bestemme, om indsatserne skal foregå i klassen eller i små hold.

Den gennemgribende fornyelse og slankning af folkeskolens nuværende læreplaner, som i dag består af mere end 4.000 bindende og vejledende mål, er allerede sat i gang. I en overgangsperiode – indtil de nye læreplaner træder i kraft – lempes der yderligere på bindingerne. Det betyder, at der fjernes yderligere 866 mål, så kun 215 forbliver bindende. Det skal sikre, at lærerne hurtigt får mere frihed i undervisningen.

Skolerne får som noget nyt også frihed til at beslutte at give karakterer fra 6. klassetrin, hvis man ønsker det på skolen. RV bakker ikke op om initiativet, men blokerer ikke for initiativets planlagte ikrafttræden. Folkeskoleforliget fortsætter som justeret med denne aftale og med samme forligskreds.

Valgfrihed og mere praktisk undervisning

Mens de mindste elever får en kortere skoledag, får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke deres eget skema. Med aftalen får de ældste elever dobbelt så mange valgfagstimer i form af et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse og flere valgfagstimer. Et af de nye valgfag bliver et helt nyt fag om teknologiforståelse.

Alle elever i 8. og 9. klasse får også mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor de får mulighed for at være 1-2 dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende 3-4 dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne.

Endelig vil forligskredsen gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.

Ro og rammer

Aftalen giver også det undervisende personale bedre mulighed for at styrke deres kompetencer, blandt andet inden for specialpædagogik og klasseledelse, så de bliver bedre klædt på til at hjælpe de elever, der har særlige behov. Det skal blandt andet bidrage til at imødekomme de udfordringer, mange skoler oplever med uro i klasserne.

”Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen, mindre skærm og mere lokal valgfrihed. Derfor fremlagde vi i efteråret en lang række forslag. Nu har vi lavet en bred aftale, der først og fremmest flytter magt fra Christiansborg til lokal beslutning. Derudover vil eleverne opleve flere timer med praktiske valgfag. En markant investering i bedre faglokaler. Og flere rigtige bøger i skoletasken. Jeg ser særligt frem til, at den nye juniormesterlære kommer i gang. Her kan de ældste elever vælge at gå tre dage i skole og være to dage på en virksomhed. Mange af initiativerne i aftalen udspringer af drøftelser med parterne omkring folkeskolen, og regeringen vil fortsætte den tætte dialog med både lærere, elever, skoleledere og kommuner. Folkeskolen forandres bedst med tæt inddragelse,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Vi skal bruge tiden på det vigtigste i folkeskolen. Skærmene skal fylde mindre. Så nu investerer vi flere milliarder i bedre faglokaler, hvor undervisningen kan være varieret og mere praktisk og afsætter midler til flere skolebøger. Skoleeleverne får et bedre skoleskema: de yngste elever får kortere skoledage og færre forskellige voksne. Og de ældste får større indflydelse på valg af fag, så der både er mere for dem, der trænger til at blive udfordret og mulighed for juniormesterlære til de skoletrætte,” siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.

“Vi skal have en bedre skole for alle børn. For mange centrale krav og detailmål skaber ikke god undervisning. Spændende og varieret undervisning vokser ud af lokalt engagement og lærernes relation til eleverne. Nu fjerner vi 9 ud af 10 mål for fagene, så lærerne kan fokusere på elevernes behov og ønsker. Vi politikere træder et skridt tilbage, så skoleledelsen og lærerne kan træde et skridt frem. Det glæder mig som lærer,” siger Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet.

”Jeg er som Venstre-kvinde og liberal meget stolt af, at vi med aftalen gennemfører en så markant frisættelse af folkeskolen. Aftalen har en iboende tro på, at skolerne bliver bedre med mere frihed til en faglighed skabt i lokale rammer. For mig er særligt friheden til at skabe valgfag i samspil med lokalsamfundet og muligheden for juniormesterlære i mine øjne to vigtige sejre, men også løft af kvaliteten med flere bøger og kompetenceløft af lærerne er meget vigtige. Aftalen er et stort og vigtigt skridt for en bedre dansk folkeskole,” siger Anni Matthiesen, Venstre.

”Folkeskolen er en absolut hjørnesten i det danske samfund. Derfor er det også afgørende, at vi med denne aftale understøtter folkeskolen ved at skabe rum til lokale prioriteringer. For folkeskolen skal have fokus på kerneopgaverne – det er fagligheden, elevernes trivsel og den demokratiske opdragelse. Moderaterne er derfor glade for, at der gøres op med den centrale styring til fordel for en markant frisættelse af folkeskolen. Med aftalen sikrer vi flere midler til en styrket indsats for de mest udfordrede elever, og samtidigt afsætter vi 500 mio. kr. til indkøb af bøger. Det er bare to af de mange gode initiativer i aftalen, som skal understøtte både den faglige og sociale trivsel for danske folkeskoleelever,” siger Lars Arne Christensen, Moderaterne.

”Det er en kæmpestor forløsning for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskolereform, som så mange børn har slået sig på. Hvor den forrige reform trak et tungt tæppe af central styring og flyvske krav ned over folkeskolen, giver vi nu skoleledelsen og lærerne friheden tilbage. Den har de brug for, for hvis folkeskolen igen skal blomstre, skal det ske nedefra. For LA har det været afgørende, at vi kunne få udskiftet de abstrakte læreplaner og de uklare rammer med mere håndgribelige mål, mere frihed til kortere skoledage, et større fokus på praktisk læring og en afdækning af de unges mistrivsel og fravær. Det er lykkedes, og det er vi stolte af,” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

”Vi har i dag indgået en aftale på skoleområdet, som Det Konservative Folkeparti har sat mange aftryk på. Kortere skoledage, mere selvbestemmelse til skolerne, og så har vi stoppet regeringen i at afskaffe minimumtimetallet i historie. Folkeskolen er en dannelsesinstitution, og derfor skal vi ikke slække på dannelsesfagene. I aftalen er der også et stort fokus på frisættelse, som er en del af den konservative ånd. Vores opgave er at give hegnspæle og vejledninger, som skolerne kan vælge at følge. Vi skal ikke længere påtvinge ensartede løsninger, når behovene og ressourcerne varierer fra skole til skole,” siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

”Vi laver nogle fine små ting i den her aftale. Vi kommer med et par ekstra mursten, men vi hugger dem direkte ud af fundamentet. Hvad nytter kortere skoledage, når man betaler med færre lærere i klassen og færre pædagoger i SFO’en? Hver dag er der børn i skolen, der ikke får den hjælp fra en voksen, som de har brug for. Det løser den her aftale ikke. I Radikale Venstre fortsætter vi med at kæmpe for noget helt andet. Vi står på børnenes side, og vi er klar til at prioritere de penge, der skal til for, at skolen er god for alle børn,” siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

”Med denne aftale tager vi det endelige opgør med folkeskolereformen af 2013. Dansk Folkeparti hæfter sig især ved, at der skal laves læreplaner i stil med, hvad vi kender fra gymnasiet, og som vi allerede foreslog i 2021. Derudover er vi glade for, at skoledagen bliver kortere, understøttende undervisning bliver afskaffet og erstattet af en timebank, som skolelederne kan bruge på tolærerordninger, inklusion mm. Der investeres over en halv milliard i indkøb af bøger, og skolerne får frihed til at indføre karakterer fra 6. klasse. Skolerne vil opleve mere frihed, men en frihed der er forankret i tillid og i indhold. En god aftale for skolerne, forældrene og eleverne,” siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Initiativer i aftalen

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

• Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, lempede bindinger i Fælles Mål
• Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
• Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
• Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
• Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
• Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
• Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
• Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
• Bedre praksis for brug af Aula, herunder arbejdsgruppe om anbefalinger til det gode skole-hjem-samarbejde
• Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
• Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
• Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
• Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
• Frihedskampagne

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

• Juniormesterlære i udskolingen
• En markant investering i bedre faglokaler mv.
• En halv milliard til bøger
• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, herunder mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid
• Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
• Ny timetalsfordeling
• Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
• Erhvervspraktik til alle

Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

• Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
• Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen
• Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
• Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
• Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
• Pædagogisk indsatsplan
• Afskaffelse af krav om intelligenstest
• Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
• Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
• Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen