ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune styrker indsatsen for veteraner

Mariagerfjord Kommune styrker indsatsen for veteraner

- Annonce -

Mariagerfjord Kommune styrker indsatsen for veteraner

Som en del af budgetaftalen for 2026-29 afsætter Mariagerfjord Kommune midler til et nyt forsøgsprojekt, der skal styrke indsatsen for soldaterveteraner. Partierne A, C, F, O og V, som står bag aftalen med 28 af byrådets 29 medlemmer, har besluttet at afsætte 100.000 kr. i både 2026 og 2027 til formålet.

Projektet skal udvikles i samarbejde med nabokommunerne og har til formål at sikre, at flere veteraner får den støtte og hjælp, de er berettiget til. Indsatsen skal blandt andet gøre det lettere for veteraner at få adgang til rådgivning, støtteordninger og fællesskaber, som kan styrke deres trivsel og livssituation.

Mariagerfjord Kommune ønsker med initiativet at tage et aktivt medansvar for de borgere, der har gjort en særlig indsats for Danmark – og samtidig skabe et mere sammenhængende tilbud på tværs af kommunegrænserne.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler