ForsideHobroMotion i vandet for alle over 50 - Seniorsvømmerne Hobro klar...

Motion i vandet for alle over 50 – Seniorsvømmerne Hobro klar til ny sæson og gratis prøvtime

- Annonce -

Motion i vandet for alle over 50 – Seniorsvømmerne Hobro klar til ny sæson og gratis prøvtime

Sommeren går på hæld, og efteråret banker på døren. For mange betyder det, at man begynder at lede efter nye aktiviteter og fællesskaber, som kan gøre de mørkere måneder lidt lysere.

Hos Seniorsvømmerne Hobro er der netop nu mulighed for at komme i gang med en skånsom og effektiv motionsform. Svømning og vandgymnastik er ideelt for alle, der ønsker at holde kroppen i gang – også når knæ, ryg eller skuldre driller.

“Vi ved alle, det er sundt og vigtigt at bevæge sig. Med alderen kan det dog være svært at finde motion, der ikke er for hård ved kroppen. Her er svømning et rigtig godt bud. Det skåner led og muskler, man får brugt hele kroppen, og konditionen forbedres,” fortæller bestyrelsen for Seniorsvømmerne Hobro.

Mange af klubbens medlemmer oplever faktisk mindre smerte og større velvære efter træning i vandet.

Flere muligheder – efter eget temperament

I den nye efterårssæson tilbydes aktiviteter fire dage om ugen:

  • Motionssvømning, hvor man i sit eget tempo kan svømme baner og nyde roen i bassinet.
  • Vandgymnastik, hvor en instruktør leder deltagerne gennem øvelser i den lave ende af bassinet. Her behøver man ikke kunne svømme for at være med.

Man kan frit vælge den form, der passer bedst – eller kombinere begge. Inden man beslutter sig, er der mulighed for en gratis prøvetime.

50+ – og meget velkommen

Alle, der er fyldt 50 år, er velkomne hos Seniorsvømmerne Hobro. Den nye sæson starter 1. september 2025, og tilmeldingerne er allerede i fuld gang.

På hjemmesiden ssvhobro.dk kan man finde information om tider, priser og tilmelding.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler