STS Biler Hobro inviterer til åbningsfest i nye rammer på Jeppe Aakjærs Vej
Der bliver både biler, pølser, konkurrencer og gode åbningstilbud, når STS Biler Hobro i den kommende weekend inviterer til åbningsweekend i deres nye lokaler på Jeppe Aakjærs Vej 4.
Efter en periode med klargøring er STS Biler Hobro nu klar til at slå dørene op til deres nye og markant større rammer. Lørdag og søndag fra kl. 11-16 kan alle kigge forbi og opleve de nye lokaler, se de mange Toyota-modeller og få en snak med medarbejderne.
Bygningen på Jeppe Aakjærs Vej 4 har tidligere huset andre bilmærker, men har i en kortere periode stået uden lejer. Nu er der igen kommet liv i lokalerne, hvor STS Biler Hobro har investeret massivt i både salgsafdeling og værksted.
Flytningen sker først og fremmest, fordi STS Biler er vokset ud af de tidligere rammer på Thurøvej 5. Den nye adresse giver hele tre gange så meget plads og samtidig en mere synlig placering i Hobro.
”Vi har oplevet en rigtig god opbakning fra kunderne i Hobro og omegn, og derfor var tiden kommet til at finde nogle rammer, der kunne følge med vores udvikling,” fortæller Nikolaj Christensen.
En af de helt store ændringer findes på værkstedet. Hvor der tidligere var fire lifte, råder STS Biler Hobro nu over hele 14 lifte samt nyt moderne udstyr. Der er dermed investeret betydeligt i eftermarkedet, så endnu flere bilister kan få hjælp til blandt andet dækservice, hjulopbevaring, skadehåndtering og almindelige værkstedsopgaver.
Selvom STS Biler er autoriseret Toyota-forhandler, er værkstedet langt fra mærkeforskrækket. Bilen behøver altså ikke være en Toyota for at få en tur på liften.
”Vi vil gerne være et sted, hvor alle bilister føler sig velkomne – uanset hvilket bilmærke de kører i. For os handler det om tryghed, kvalitet og høj service,” siger Nikolaj Christensen.
STS Biler Hobro vil samtidig gerne være en synlig og aktiv del af lokalområdet. For virksomheden handler det om at bakke op om det lokale liv og være til stede, hvor mennesker mødes – hvad enten det er som deltager eller sponsor ved dyreskuet, cykelløb, Ambufest eller andre lokale arrangementer. Ambitionen er at være en lokal virksomhed, der ikke blot driver forretning i området, men også bidrager til og bakker op om fællesskabet.
Til åbningsweekenden bliver der naturligvis også noget at komme efter. Gæsterne kan blandt andet opleve skarpe åbningstilbud på biler, gode tilbud fra værkstedet og mulighed for ét års gratis hjulopbevaring for nye kunder. Derudover kører Toyota netop nu en kampagne med tre års gratis inkluderet forsikring på nye elbiler.
Der bliver også pølsevogn, konkurrencer, præmier og masser af hygge og god stemning. STS Biler har ekstra bemanding på begge dage, så der er god mulighed for at få svar på spørgsmål – hvad enten man er på udkig efter en ny bil eller blot er nysgerrig efter at se de nye faciliteter.
I forbindelse med flytningen er STS Biler Hobro også på udkig efter flere medarbejdere, blandt andet teknikere, salgsrådgivere og weekendhjælpere.
Alle er velkomne til åbningsweekend lørdag d. 5/9 og søndag 6/9 kl. 11-16 på Jeppe Aakjærs Vej 4 i Hobro – uanset om bilen står på ønskelisten, eller man bare har lyst til at kigge indenfor.









