ForsideMariagerNyeste ansigt i Sparekassen Danmark, Mariager – Mød Sara Bach Pedersen

Nyeste ansigt i Sparekassen Danmark, Mariager – Mød Sara Bach Pedersen

- Annonce -

Nyeste ansigt i Sparekassen Danmark, Mariager – Mød Sara Bach Pedersen

Sara Bach Pedersen skiftede i sommeren 2022 jobbet som ejendomsmægler hos en ejendomsmægler i Hadsund og Øster Hurup ud med jobbet som kunderådgiver i Sparekassen Danmark. Nu er hun netop begyndt i afdelingen i Mariager – et jobskifte, den 27-årige kunderådgiver er meget glad for.

“Jeg fik muligheden for at komme til Sparekassen Danmark – en udfordring, som jeg greb. Efter fem år i ejendomsmæglerbranchen følte jeg, at tiden var kommet til at skifte til den finansielle verden. Den finansielle branche har altid interesseret mig, og jeg har altid vidst, at jeg på et tidspunkt gerne vil arbejde i en bank,” fortæller Sara Bach Pedersen og fortsætter:

“At det blev hos Sparekassen Danmark, først i Arden og nu i Mariager, at jeg fik muligheden, er jeg meget glad for. Jeg har familie i Mariager og kender byen rigtig godt, derudover kendte jeg også mange af kollegerne i afdelingen inden jeg startede. Jeg ser frem til at opbygge nye kompetencer og fordybe mig endnu mere i de arbejdsområder, som interesserer mig.”

Sara Bach Pedersen er født og opvokset på en ejendom mellem Hadsund og Vive. Hendes forældre bor stadig på ejendommen, hvor Sara har sine to heste opstaldet. Udover hestene har hun og hendes kæreste også en lille båd, som de sejler med på fjorden.

Sara Bach Pedersen bor sammen med sin kæreste og hund i et lille, hyggeligt hus i Vive, men de drømmer om snart at finde deres drømme-ejendom med plads til heste.

Nyeste skud på stammen hos Sparekassen Danmark, Mariager

Sara Bach Pedersen startede i afdelingen den 1. august og er dermed det nyeste medlem af teamet. Nu hvor sommerferien er overstået for både kunder og kollegaer, ser hun frem til for alvor at komme i gang med arbejdet i afdelingen.

“Jeg har kun haft få uger her i afdelingen, men jeg er blevet taget rigtig godt imod af et fantastisk team med en god blanding af alder og erfaring. Frihed under ansvar og fokus på at udvikle både vores og kundernes forretninger og økonomi er i højsædet. Vi vil gerne ud i byen og deltage i de mange aktiviteter, der foregår – vi ønsker at være medspillere, og jeg synes, det er rart at være ude og møde nye mennesker.”

“Med min baggrund som ejendomsmægler har jeg et stort og godt kendskab til boligmarkedet i vores område. Det er en fordel i min rådgivning om finansiering af boliger og boligøkonomi generelt. Boligøkonomien fylder naturligvis meget i den helhedsrådgivning, som jeg og Sparekassen Danmark yder til vores kunder,” afslutter Sara Bach Pedersen.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler