ForsideHadsundDebatindlæg vedr. det nye Byråd i Mariagerfjord: "Det sker på torsdag d....

Debatindlæg vedr. det nye Byråd i Mariagerfjord: “Det sker på torsdag d. 11. dec. 2025”

- Annonce -

Af Thorkild Løkke, Hadsund

Vedr. det nye Byråd i Mariagerfjord: “Det sker på torsdag d. 11. dec. 2025”

På torsdag mødes det nye Mariagerfjord Byråd for at konstituere sig og dermed fastlægge politikken for de næste 4 år – eller hvad? En konstituering er jo ikke ”gratis”. Der handles med holdninger og principper, når posterne skal falde på plads, og det bør til alle tider vække bekymring blandt os borgere. For kan vi nu være sikre på, at dem vi stemte på, også holder fast i det, de sagde før valget? Jeg tør godt svare, at det kommer ikke til at ske! Der vil blive opgivet projekter, og der vil være ting, der ikke kommer til at ske, ligesom der kommer til at ske ting, vi måske ikke havde regnet med.

Jeg er bekymret for bl.a. den grønne omstilling, færdiggørelse af sprøjtefri zoner omkring vores drikkevandsboringer, mere spildevandsslam på lavbundsjorder i den østlige del af kommunen, udvidelser af svineproduktion og en lang række andre forhold, der knytter sig til vores fjord og det nære kystmiljø. Hvad med vindmøller og solcelleparker, som vi virkelig har brug for? Solceller på kommunale bygninger er en afledningsmanøvre, der slet ikke kan opfylde de mål, der er sat fra Folketinget!

Flertallet i det nye byråd baserer sig på mandater fra Danmarksdemokraterne og De Konservative, og de to partier har markante forskelle i deres miljøpolitik – også når det drejer sig om landbrugets påvirkning af miljø og vandkvalitet – så én af parterne skal bøje sig. Det bliver spændende at følge.

Andre væsentlige områder er skoler og ældrepleje. Kan man blive enige om forbedringer, nu hvor kommunen har mange penge at gøre godt med? Det var i hvert fald det, vi blev oplyst om før valget, hvor der pludselig var masser af penge til alle mulige gode idéer.

LÆS OGSÅ: Mariagerfjord Kommune vælger borgmester og fordeler poster

- Annonce -

2 KOMMENTARER

  1. Ja, det bliver spændende at se hvad de vil gøre ved vores fjord. Der skal handles nu! Det eneste vi ikke har er tid! – i særdeleshed tid til politiske studehandler.

  2. Kære BYRÅD
    ” SPOT ON ” Regionnordjyllands følsomme drikkevandsressourcer. I artiklen nævnes fokus på SPRØJTEFRIE Zoner nær vandboringer og STOP UDBRINGNING AF SPILEVANDSSLAM. 100 % pletskud. Stor konsortier/ Landmænd modtaget i øst millioner fra Rensningsanlæg for at sprede SLAMMET på afgrødemarker. Det har de gjort de seneste 40 år. Giftstoffer og tungmetaller. Det skal afbrændes NU.
    Vidste i, at da der i år 2012 blev bygget ny renseanlæg I Visborg, 9560, da førte Mariagerfjordvand a/s den todelte rørledning indover Regionnordjyllands følsomme drikkevandsressourcér og fitekte forbi Vandindvindingen i Visborg. Da aktindsigten kom frem lå en regning på 542.800-kr for ekstra Grundvandssænkning og derr blev ikke udført VVM SCREENING indover matriklerne. Alle pestisider fra pilkestræde 3 , Visborg er trukket udover vores følsomme drikkevandsressourcér.
    Pestisider som ikke halveret. Boringer/ analyserne er udført af GEO. Brabrand Aarhus.
    Regionnordjylland har foretaget akut nødværge i 2019 / 20 til pris: 1.2 million kr. Artikel kan læses i Nordjyske : “pilkstrædet 3”. INGEN lokale borgere er orientere om denne trussel som får katastrofale konsekvenser for fremtidens generationer. Sagen versene fortsat ind til behandling ved Statsrevisorerne. Så der kan tildelers et Retteligt Ansvar for de uansøgt Grundvandsænkninger som blev gennemført under entreprenør arbejdet af den to delte rørføring ud til henholdsvis Mariagerfjorden og ud i Kattegat. Entreprenøren på projektet var Aarslef. En anden del af retssagen afventer hovedforhandlingen I Landsretten I Viborg I 2026. – efter 14 år.
    Det her er en sag som får dybt alvorlige konsekvenser for vores kommende generationer. Det er nu der skal handles. !

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler