AF Per Roth – Hadsund Genbrug
Nytårshilsen fra Hadsund Genbrug
Hadsund Genbrug ønsker at sige tusind tak for opbakningen i året, der er gået. Tak til alle kunder, frivillige og samarbejdspartnere – jeres støtte gør en forskel.
2025 er ved at være slut. Hadsund Genbrug kan se tilbage på året, hvor Genbruget er kommet på Facebook. Vores overskud blev igen i år fordelt imellem lokale foreninger og Kirkens Korshær i Aalborg. Når ansøgningerne indkaldes til uddeling i 2026, vil det blive annonceret på Facebook og annonceret i de lokale elektroniske aviser.
Det er frivillige, der på skift arbejder hver dag i Hadsund Genbrugsbutik, og de selv samme frivillige er også dem, der bestemmer, hvem der skal have en donation og hvor meget.
Hadsund Genbrug er meget taknemmelig for alt det brugte tøj, der modtages. Alt dit rene tøj, sko, tekstiler, sengelinned, nips og porcelæn modtages med tak. Det kan indleveres til Genbrugsbutikken i Storegade 45. Udenfor normal åbningstid kan tøj afleveres i vores tøjcontainer, der står ved butikken.
Det, der afleveres til Hadsund Genbrug, bliver sorteret af vores frivillige og solgt i butikken. Hadsund Genbrug blev startet i 1979 og har siden da delt overskuddet ud hvert året i lokalområdet. Handler du i Hadsund Genbrug er du sikker på, at overskuddet bliver fordelt lokalt.
Hadsund Genbrug ønsker alle en rigtig Godt Nytår samt et lykkebringende 2026.



