ForsideHobroOlieudslip ved Hobro Havn efter isen er smeltet

Olieudslip ved Hobro Havn efter isen er smeltet

- Annonce -

Olieudslip ved Hobro Havn efter isen er smeltet

Fredag formiddag rykkede mandskab fra Nordjyllands Beredskab ud til Hobro Havn, hvor der er konstateret olieudslip fra det delvist sunkne træskib Lyø.

Vi har på Mariagerfjordposten.dk tidligere omtalt, at træskibet var sunket en del ved kajen på Skibsgade i Hobro, og der dengang blev rejst bekymring for et muligt olieudslip.

LÆS OGSÅ: Bekymring om muligt olieudslip fra historisk træskib i Hobro Havn

Efter at isen på havnebassinet nu er smeltet, er olien sivet op til overfladen. Ifølge Nordjyllands Beredskab strækker forureningen sig over et par hundrede meter. Mandskab fra Hobro og Hadsund arbejder på stedet med at lægge flydespærringer ud for at inddæmme olien og begrænse spredningen.

Samtidig håndterer beredskabet et andet olieudslip længere ude ved Blåkilden, hvor kilden endnu ikke er identificeret.

Lyø er et bevaringsværdigt træskib fra 1941, der tidligere har gjort tjeneste som minestryger i Søværnet, været skolefartøj og senere en del af Marinehjemmeværnet.

Indsatsen forventes at vare endnu noget tid, og flydespærringerne vil blive liggende i havnen hen over weekenden.

Foto: Mariagerfjordposten.dk
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler