ForsideMariagerfjordOnsdag sættes spaden i jorden til nyt psykiatribyggeri i Aalborg Øst

Onsdag sættes spaden i jorden til nyt psykiatribyggeri i Aalborg Øst

- Annonce -

Onsdag sættes spaden i jorden til nyt psykiatribyggeri i Aalborg Øst

Onsdag 8. februar er der første spadestik til anden etape af psykiatribyggeriet i Aalborg Øst. Denne etape skal efter planen stå færdig i 2025.

Nye og moderne rammer til patienter med psykisk sygdom

Region Nordjylland har allerede opført 11.000 m² til de intensive og retspsykiatriske sengepladser i Aalborg Øst lige syd for det nye universitetshospital, og nu starter byggeriet af yderligere ca. 19.500 m² til de øvrige funktioner fra Psykiatrien på Mølleparkvej i Aalborg.

Det nye psykiatribyggeri bliver dermed nabo til det nye universitetshospital. Byggeriet er blandt andet målrettet øvrige voksenpsykiatriske sengeafsnit, børne- og ungdomspsykiatrien og et helt nyt spiseforstyrrelsesafsnit samt en skolefunktion for indlagte børn i Psykiatrien og på det nye universitetshospital.

– Vi har i den grad brug for at kunne tilbyde mere moderne rammer til såvel patienter med psykisk sygdom som de ansatte, der skal tage sig af dem. Jeg glæder mig derfor over, at vi med næste etape af psykiatribyggeriet kan samle alle Psykiatriens sengeafsnit i Aalborg i nye og moderne rammer, der både understøtter god behandling og sammenhængende patientforløb. Byggeriet giver også vores medarbejdere et godt arbejdsmiljø, hvor der er endnu bedre muligheder for at løse opgaver og udvikle psykiatrien i Nordjylland, siger Mads Duedahl, regionsrådsformand.

Byggeriet opføres som et OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab) for Region Nordjylland, hvor A. Enggaard A/S står for opførelsen af byggeriet. OPP-leverandøren A. Enggaard står i samarbejde med Region Nordjylland for drift og vedligeholdelse i en periode på 25 år.

Den samlede økonomi for etape 2 er mere end 500 mio. kroner. Velliv, Pension og Livsforsikring A/S er med som investor på byggeprojektet, der forventes at stå færdigt medio 2025. Udover A. Enggaard A/S som entreprenør er AART Architects A/S og Niras A/S med som rådgivere.

LÆS OGSÅ: Lukas har fået fornyet tro på egne evner

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet