ForsideMariagerfjordOver 300.000 kroner tildelt til aktivitetstilbud for +60 årige i Mariagerfjord Kommune

Over 300.000 kroner tildelt til aktivitetstilbud for +60 årige i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Over 300.000 kroner tildelt til aktivitetstilbud for +60 årige i Mariagerfjord Kommune

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune behandlede på udvalgets møde den 7. marts 2023 de indkomne 35 ansøgninger til midler til tildeling af midler til aktivitetstilbud for +60 årige – §79 i Serviceloven

– Der er rigtig mange gode projekter og endnu flere frivillige mennesker, der arbejder for at skabe fællesskab og hvor er det glædeligt, at vi i Mariagerfjord Kommune kan hjælpe foreninger med økonomiske tilskud i forhold aktivitetstilbud for +60 årige – §79 i Serviceloven, fortæller udvalgsformand Jan Andersen til Mariagerfjordposten.dk.

Der er i 2023 afsat 313.000 kr. i §79 puljen til frivillige foreninger i Mariagerfjord Kommune, der laver aktivitetstilbud for de +60 årige. Puljen er oprettet på baggrund af §79 i Serviceloven. Puljens formål er at støtte aktiviteter målrettet +60 årige for at fremme sundhed og trivsel.

Med udgangspunkt i Byrådets vision og udvalgets fokusområder om, at alle skal føle sig hørt, set og forstået samt Sundhed for alle orienteres i denne sag om udmøntning af de midler som Mariagerfjord Kommune en gang om året tildeler til de frivillige i kommunen, der søger kommunens pulje med de såkaldte § 79-midler. I loven står der bl.a., at ”Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte”. Administrationen behandler ansøgningerne på baggrund af kriterier, der er beskrevet i en politisk godkendt strategi, som er vedlagt som bilag ‘Strategi for aktiverende og forebyggende tiltag efter Servicelovens § 79’. Der er altid tale om en konkret, individuel vurdering af ansøgningerne.

Det fremgår af strategien, at tilbud, der støttes, skal være såkaldt generelle tilbud. Det betyder, at de tilbud, der får støtte, skal være åbne for alle +60 årige, der måtte have lyst til at benytte de pågældende tilbud. Desuden skal tilbuddene være med et aktiverende og forebyggende sigte. Det betyder, at tilbuddene skal gøre noget for at fremme sundhed og trivsel samt forebygge sygdom for de +60 årige i kommunen. Der kan nævnes flere eksempler på aktiviteter, der kan støttes. Det kunne f.eks. være en pensionistklub, der laver sociale aktiviteter for +60 årige. Det kunne også være en forening, der arrangerer foredrag for +60 årige. Slutteligt kunne det være en forening, der laver idrætstilbud for målgruppen.

Her kan du se hvilke foreninger og projekter, som Social og Sundhedsudvalget valgte at tilgodese med et tilskud i 2023: KLIK HER

Puljemidlerne forventes udbetalt i løbet marts 2023.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet