ForsideHadsundOver 50 år som billedkunstner

Over 50 år som billedkunstner

- Annonce -

Over 50 år som billedkunstner

Af Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv, Hans Henrik Rasmussen

Onsdag formiddag 20. marts kl.09:30 indleder arkitekt Hanne Egebjerg, Glargårde, årets første ”Fortælleværksted”, med Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv, hvor hun vil fortælle om sin mand, billedhugger og keramiker Poul Bækhøj (1942-2017), der på trods af modstand i starten, gjorde kunsten til sin livs- og levevej først som keramiker og siden som billedhugger. Det sker i ”Andelen” på Storegade.

Poul Bækhøj er født i Aabenraa og debuterede med sine første udstillinger allerede i 1950erne. På det tidspunkt var antallet af kunstnere endnu beskedent og forældrene ønskede, at han skulle have et sikkert erhverv ”at falde tilbage på”. Hans store passion billedkunsten dyrkede han i sin fritid, indtil han turde tage springet i 1964 og blive fuldtidskunstner med eget værksted.

Poul Bækhøj Foto: Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv

På værkstedet i Han Herred arbejdede han hovedsageligt med grafik og keramik. Krukker og fade med enkle, store former og en raffineret ornamentering samt skulpturer, udført i stentøj.

I 1972 flyttede Poul Bækhøj til Aarhus, hvor boligen i bymidten fungerede som åbent galleri og værksted. På værkstederne i Badstuegade koncentrerede han sig mest om keramikken, men omkring 1980 mødte han billedhuggeren Ole Christensen, der opfordrede ham til at hugge skulpturerne i sten. Efter et længere ophold på Ole Christensens værksted på Bornholm gik Poul Bækhøj i gang med hammer og mejsel, en aktivitet der krævede plads.

Poul Bækhøj og Hanne Egebjerg købte Glargården nord for Hadsund i 1987. Stedet blev hans værksted og omdrejningspunkt for udstillinger, udsmykninger og rejser.

Poul Bækhøj nåede at blive repræsenteret på Kunstindustrimuseet, Aarhus Kunstmuseum (ARoS), Kunstmuseet Trapholt, Kolding og Aabenraa Kunstmuseum Brundlund slot, før han helligede sig billedhuggerkunsten. Som billedhugger blev Poul Bækhøj hurtigt medlem af “Billedhuggersamfundet” og udstillede som gæst på “Koloristerne” i 1985, i 1987 udførte han en stor offentlig udsmykning til Posthuset i Skjern og samme år blev han medlem af sammenslutningen “M59”, hvor han udstillede 18 år i træk på den Frie i København. Poul Bækhøj har udstillet og udført udsmykninger i det offentlige rum utallige steder i ind- og udland – alene og sammen med andre kunstnere, ligesom har han modtaget legater fra Statens Kunstfond og har deltaget i forskellige faglige fora. Bl.a. som medlem af bestyrelsen i Aarhus Kunstforening af 1847, “Å-Udstillingen, BKF og Kunstpavillonen i Aalborg.

I 2023 blev Poul Bækhøjs skulptur ”Kædeled” indviet på Hadsund Havn.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler