ForsideHobroAlle kan spille golf i Hobro – det koster kun en 50'er

Alle kan spille golf i Hobro – det koster kun en 50’er

- Annonce -

Alle kan spille golf i Hobro – det koster kun en 50’er

Drømmer du om at prøve golf, eller leder du efter en hyggelig aktivitet med familie eller venner i sommerferien? Så er der gode nyheder fra Hobro Golfklub, hvor alle kan spille golf på klubbens flotte Pay & Play-korthulsbane for blot 50 kroner pr. person – og prisen gælder for spil hele dagen.

Den naturskønne 6-hullers bane ligger smukt placeret tæt ved Mariager Fjord og er skabt, så både nybegyndere og erfarne golfspillere kan få en god oplevelse. Hullerne varierer fra 56 til 123 meter, hvilket gør banen både overskuelig og udfordrende.

En af de store fordele er, at man ikke behøver at være medlem af en golfklub for at spille.

– Alle er velkomne. Banen er oplagt for dem, der gerne vil prøve golf for første gang, familier, som ønsker en sjov fælles aktivitet, eller øvede golfspillere, der vil træne det korte spil, lyder det fra Hobro Golfklub.

Pay & Play-banen er DGU-godkendt og ratet, hvilket betyder, at golfspillere med handicap også kan få deres score handicapreguleret ved spil af ni eller 18 huller.

For at være sikker på en starttid anbefales det at booke via BookGolf, men spontane besøgende er også velkomne, hvis der er ledige tider. Har man ikke eget golfudstyr, kan det lejes ved at kontakte klubbens sekretariat på forhånd.

Den populære korthulsbane er blevet etableret takket være en generøs donation fra Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond, som har gjort det muligt at skabe et attraktivt golftilbud for både lokale og besøgende.

Med den lave pris, de naturskønne omgivelser og en bane, der er åben for alle, er Hobro Golfklubs Pay & Play-bane et oplagt sommerudflugtsmål for hele familien.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler