ForsideMariagerfjordPer Husted fik klap og blomster 

Per Husted fik klap og blomster 

- Annonce -

Per Husted fik klap og blomster 

På byrådsmøde i morges, den 9. november 2022, sendte Borgmester Mogens Jespersen (V) og resten af Byrådet i Mariagerfjord Kommune et tillykke og en stor klapsalve til Per Husted (A) i anledningen af, at han i sidste uge opnåede valg til Folketinget. 

Borgmesteren udtrykte på byrådsmødet stor glæde ved at Mariagerfjord igen er repræsenteret på Christiansborg og så med én der kommer fra vores Byråd og kender til vores vilkår, udfordringer og hvad vi gerne vil. 

Borgmesteren havde en buket blomster med til Per Husted, dog ikke røde roser, idet at det ifølge borgmesteren efter valgkampen, er umuligt at opdrive flere. 

Per Husted takkede for lykønskningen og lovede at være områdets forlængede arm på Christiansborg. Per benyttede også lejligheden til at sige til sine politiske kolleger:

– Tak for en god og fair valgkamp og en endnu større tak til mit parti og de mange frivillige, der hjulpet til før og under valgkampen med at bakke op om mit kandidatur. Jeg har dog brug for, at sige til jer alle, at vi har en fælles opgave i at gentænke vores debatter i kommende valgkampe. Vi havde denne gang 14 partier på stemmesedlen og heraf partier, som vi aldrig fik at se ude til nogle af de mange panel- og valgdebatter i vores område.

– Også på dette byrådsmøde kan vi konstatere, at det er vores lokale medie, Mariagerfjordposten.dk som møder op. Mariagerfjordposten.dk modtager ingen mediestøtte, men kommer hver gang og dækker vores møder. Andre medier, som får mange millioner i mediestøtte, ser vi jo næsten aldrig til møderne. Vi har som lokalområde stor glæde og gavn af medier som Mariagerfjordposten.dk og en mere fair fordeling af mediestøtte i Danmark, hvor lokale internet-aviser tilgodeses – det er en af mine store mærkesager, som jeg tager med videre i det politiske arbejde.

Per Husteds udtræden af Mariagerfjord byråd er fra den 10. november 2022. 

LÆS OGSÅ: Karen Østergaard tager over for Per Husted  

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler