ForsideMariagerfjordPer Husted: Udvalg og ordførerskaber på plads  

Per Husted: Udvalg og ordførerskaber på plads  

- Annonce -

Per Husted: Udvalg og ordførerskaber på plads  

Efter der er dannet en ny regering, så er arbejdet med at nedsætte udvalg og besætte posterne i dem gået i gang.

Mariagerfjords lokale repræsentant for Socialdemokratiet har også fået tildelt sine poster. Han er kommet i ikke mindre end 7 udvalg, hvor han samtidig er næstformand i Udenrigsudvalget og har fået plads som suppleant til Nordisk råd. Herudover er der også faldet 2 gode ordførerskaber af til ham. Han er blevet Turismeordfører og Iværksætterordfører.

Per Husted er meget tilfreds med folketingets konstituering og siger bl.a. om det:

”Turisme betyder rigtigt meget for Nordjylland, så jeg er meget glad for at skulle arbejde med det og være med til at skabe rammerne for en vigtig branche i Nordjylland. Og med en plads i Udvalget for Landdistrikter og Øer er der også gode muligheder for at medvirke til at skabe rammerne for turismeudvikling i disse områder.

Og iværksætteri er jo mit hjertebarn. Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet med iværksætteri, så jeg glæder mig meget til at sætte mit præg på det. Jeg glæder mig især over, at der i regeringsgrundlaget står, at der skal laves en ny iværksætterstrategi. Et arbejde som jeg vil sætte mit præg på med udgangspunkt i min erfaring med iværksætteri fra Mariagerfjord. I mit ordførerskab vil der være mulighed for at arbejde på tværs af de udvalg, som jeg sidder i. Det vil jeg prioritere meget højt, da gode forhold for iværksættere bl.a. involverer skat, uddannelse og forskning og ikke kun er forankret i erhvervsudvalget”.

Udover arbejdet i udvalgene prioriterer Per Husted også at tage lokale sager op. Om det siger han:

”Som lokal repræsentant for Mariagerfjord er det vigtigt for mig at bringe vores lokale sager på tinge. Jeg har haft gode møder lokalt siden valget, og jeg er blevet gjort opmærksom på en række udfordringer i Mariagerfjord, som kræver Folketingets bevågenhed. Det er især indenfor sundhed og uddannelse. Jeg glæder mig til sammen med byrådet, vores lokale regionsmedlemmer og andre at arbejde med det. Det vil vi fortælle mere om, når arbejdet går rigtigt i gang”.

Per Husted vil løbende holde vores læsere orienteret om stort og småt fra Christiansborg.    

Fakta om Per Husteds poster i Folketinget:

Erhvervsudvalget (Turismeordfører og Iværksætterordfører)

Klima-, Energi og Forsyningsudvalget

Nordisk Råd (s)

Skatteudvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Udenrigsudvalget (Næstformand)

Udvalget for digitalisering og IT

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet