ForsideHobroPeter Bøcher Christiansen ny rekrutteringsansvarlig i Hobro IK Talent

Peter Bøcher Christiansen ny rekrutteringsansvarlig i Hobro IK Talent

- Annonce -

Peter Bøcher Christiansen ny rekrutteringsansvarlig i Hobro IK Talent

Hobro IK Talent har pr. 1. juli 2026 ansat Peter Bøcher Christiansen som ny rekrutteringsansvarlig.

Peter er et kendt ansigt i Hobro IK, hvor han tidligere har været tilknyttet klubbens ATK+-miljø som træner for U11 og U12 samt chefscout for U9-U12. Dermed kommer Peter med et solidt kendskab til både klubben, talentmiljøet og den måde, der arbejdes med børne- og ungdomsfodbold i Hobro IK.

Som rekrutteringsansvarlig bliver Peter en vigtig del af det fortsatte arbejde med at identificere, følge og tiltrække dygtige og motiverede spillere til Hobro IK Talent. Peter er desuden sat i spidsen for arbejdet med at optimere klubbens rammer inden for scouting og rekruttering, så Hobro IK Talent bliver endnu skarpere og tydeligere i måden, der arbejdes med scouting på — både i den daglige praksis og i forhold til klubbens licensarbejde.

Rollen skal samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem scouting, rekruttering og klubbens talentudviklingsmiljø.

Peter er bosat i Mariager og har desuden en søn på klubbens U17 divisionshold, hvilket giver ham et stærkt personligt indblik i hverdagen omkring Hobro IK Talent.

Talentchef Martin Ingvorsen glæder sig over tilknytningen:

“Peter kender klubben og vores miljø rigtig godt, og han har tidligere vist et stort engagement i arbejdet med scouting og udvælgelse af spillere til ATK+. Vi får en person ind, som både har blik for spillerne, miljøet og de relationer, der er afgørende i rekrutteringsarbejdet.

Samtidig bliver Peter en vigtig drivkraft i arbejdet med at optimere vores rammer for scouting og rekruttering, så vi bliver endnu skarpere og tydeligere i den måde, vi arbejder på. Det er vigtigt for vores daglige talentarbejde, men også i forhold til vores licens, hvor scouting og rekruttering er et centralt område. Derfor er vi rigtig glade for, at Peter nu bliver en endnu tydeligere del af Hobro IK Talent.”

Peter Bøcher Christiansen ser også frem til at komme i gang i den nye rolle:

“Jeg glæder mig meget til at blive en del af Hobro IK Talent igen i en ny funktion. Klubben betyder meget for mig, og jeg ser frem til at bidrage til arbejdet med at finde og følge de spillere, der både har potentialet og lysten til at blive en del af miljøet i Hobro IK.”

Med ansættelsen af Peter Bøcher Christiansen ønsker Hobro IK Talent at styrke rekrutteringsarbejdet yderligere og skabe endnu bedre rammer for at identificere og udvikle fremtidens spillere i Hobro IK.

Ønsker du at blive en del af rekruterriqgsarbejdet i Hobro IK kan du rette henvendelse til Peter Bøcher Christiansen på pbc@hikfodbold.dk

Peter Bøcher Christiansen overtager rollen for Nicolai Haubo, der har takket ja til en stilling andetsteds. Der skal lyde en stor tak for indsatsen til Nicolai Haubo og alt held og lykke med fremtiden.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler